Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
• havende omegn, og livor derfor, da her tilmed intet tugthus var at
konkurrere ined, karakteren af en virkelig arbejdsanstalt lettere vilde
kunne vedligeholdes. Lange foretrak dog oprettelse af 4 mindre
tvangshuse, et i hvert stift uden for Viborg, hvor tugthuset kunde
gore fyldest; hvilke mindre anstalter da kunde sættes under tilsyn
af vedkommende lattigbestyrelse, således som tilfældet var med den
i Odense, der, så vidt han vidste, på denne måde blev »fortrinlig
i godt« bestyret. I intet af bægge tilfælde kunde der godt blive
plads for en central-kommission; men den kunde måske opgives,
når man ved forbedringer i lovgivningen og i de offenlige
indretninger satte de forskellige politiovrigheder i stand til hver for sit
vedkommende med kraft at forfølge omdrivere og tiggere.
Stærkest indtagen var Lange imidlertid i en mere storartet plan, med
hvilken man allerede havde omgåedes ved hundredårets begyndelse,
T da man var alvorlig betænkt på en ny og bedre ordning af det
hele straffehus-væsen, og som igen havde været på bane 18115 og
(efter Orsted) især i anledning af tugthusbranden [i juni 1817] på
Kristianshavn. Derefter måtte da det afbrændte tugthus på
Kristianshavn (hvormed det daværende forbedringshus i København
kunde forenes), for hele kongerigets regning, opføres og indrettes
til tugthus »for samtligo provinser«; hvorimod de
daværende tugthuse i Viborg, Odense og på Mon (hvilket sidste Lange
dog vilde have flyttet til ladegården ved Kobenhavn) skulde
omdannes til tvaugs- og arbejdshuse, der efter Langes mening
skulde befolkes ikke alene af løsgængere og tiggere, men også af
8 vanartige eller opsætsige fattige, som man hidtil havde haft ondt
ved at holde i ave, og end videre af hvem der havde gjort sig
skyldige i mindre forseelser (delicta leviora), og af folk af almue-
35. Derimod havde Randers fra 1791 af sit eget lattig-arbejdshua
(Stadfeldts Beskrivelse 1804 s. 250 ff., Penia 10, 86 ff.), hvilket Viborg
først tik 1846 (Drsin s. 247).
36. Efter Hummes Bidrag til Odense bys historie (1857) s. 104 ff.
oprettedes allerede 1804 et arbeidshus i og for Odense. Ved reskript
V 1817 trådte derfor et större tvangsarbejdshus, der ved plakat }j 1825
udvidedes til at gælde for hele stiftet.
37. Se f. e. den kongl. resolutiou af ’,» 1S02, og den af <,’ 1803 (i
reskripterne af y og V s- &
38. Sml. plakat -JJ 1810 § 22.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
