Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
klassen, der ej kunde udrede idömte bøder. Med andre ord:
disse provins-anstalter skulde i det væsenlige føres tilbage til
deres oprindelige bestemmelse som »tugthuse« i ordets ældre
betydning. Det erfares fremdeles, at der mellem Kierulff og
Lange havde vist sig en skarp modsætning om visse punkter. ;
Det lader til, at de har været enige om at forkaste vand og brod
som begyndelsesstraf for løsgængere, men i stedet derfor vilde
Kierulff straks have sat tvangsarbejde i en vis tid, Lange derimod
for første og anden gang begået løsgængeri til dels have anvendt
korporlig tugtelse. Først når forseelsen gentoges trediegang,
skulde pågældende inddömmes på 2 år i tvangshuset, når fjærde gang, 40l
på 4 år, og således fremdeles hver gang fordoblet. Hvis
tvangs-husene ikke kom i stand, kunde i sin tid samtlige øvrigheder høres
om den legemlige rævselse; når da ikke et aldeles overvejende
flertal udtalte sig for den, var Lange »aldeles villig« til at
frafalde -den. Foreløbig ønskede han Schønheyder hort om dette
og andre punkter i Langes »udkast af 25de juli«. Denne udvej
tiltrådtes af Ørsted (20de februar 1826), der — navnlig af hensyn
til finanserne — var bange for den storladne forandring af de
provinsielle tugthuse ’til arbejdshuse, men for Jyllands vedkommende
foretrak de 4 mindre tvangshuse og et 5te forbundet med
tugthuset i Viborg.
39. Både Andreas Kristian Kierulff og Mikael Lange (bægge siden
overpræsidenter) var nylig blevne deputerede i kancelliet; hin som chef
for andet departement: det danske justits- og politivæsen i København
samt Sæland og tilhørende øer, denne som chef for tredie departement:
samme væsen i Fyn, Jylland med tilhørende øer, Bornholm o. s. v.
40. Det er betegnende, at Lange foreslår løsgængere (og tiggere),
der var dömte til arbejde i 2 år eller derover, indsatte — ikke i
tugthuset (som tilfældet skulde være med andre lovovertrædere) — men i
tvangshusene, ikke så meget, fordi hine som sådanne „ikke egenlig kunde
henføres under kategorien af forbryder efter mængdens begreb, på hvilken
det her i særdeleshed kom an", som af hensyn til den private entrepenør,
købmand Guldberg [Ursin s. 233], at industrien i det daværende Viborg
tugthus, da han næppe vilde tinde sig i, at man berøvede ham lejligheden
til at danne sig en kærnetrop af øvede arbejdsfanger. Det er ikke første
gang, regeringen følte sine hænder bundne ved dette kontrakts-hensyn, se
Ørsted (om 1803) i Viborg stændertid. (1836), 2, 1012; sml.
„forenings-poster" }« 1745 § 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
