Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
opstillede betingelser; »og overalt vilde bevilling oftest kun tjæne
som beskyttende påskud for omstrejfen«. Udøvelsen af professioner,
hvortil den fornødne bevilling manglede, var imidlertid
lovovertrædelse; og strængt taget burde amtmanden endog på
embeds-vegne, efter plakaten af 3die april 1816 § 6 [i købstædernes [-interesse],-] {+int-
eresse],+} tiltale og straffe slige glarmestere og blikkenslagere som
sådanne; foruden at de (jf. forordn. 25de marts 1791 § 1 og
kancelliskriv. 30 marts 1822) var strafskyldige som løsgængere.
»Og dog kan man ikke nægte sig selv, at deu omstrejfer, der
driver en profession, gör bedre end den, der tigger, og at det
falder hårdt at straffe som løsgænger den, der soger erhverv med
den gærning, han har lært, og hvilken ikke naturlige forholde,
men ren positive indretninger gore utilladelig«. »Man hunde sige,
at Eunomia ikke har omhu for disse mennesker, men at Dike
forfølger og straffer dem lige fuldt«. Til sidst opfordrer han
indtrængende det höje kollegium til at tage en overmåde vigtig sag
under fornyet overvejelse. »Den indvending, at en foranstaltning
vilde koste penge, finder sin gendrivelse deri, at det uvæsen, der
nu hersker, alligevel koster store summer, som for det meste
spildes, og at öjemedet vei er en pengeudgift værd«.
I kancelliet blev der nu atter uro i lejren. Udkastet fra 1826
blev gravet op af kælderen, og fandt endelig, ved Langes forsorg,
sin afskriver. Hverken han eller Ørsted var »i öjeblikket« i stand
til at erindre, hvorfor dette cirkulære i sin tid blev tilbageholdt.
Ved årets midte var man i færd med at rensigte og gennemdrøfte
det på ny.
Lange lå det fremfor alt på hjærte, at man gjorde en så
50. I sin senere betænkning af }s 1836 lægger ban dog nogen vægt
på meddelelse af deslige bevillinger, når de var tilbørlig begrænsede og
det overholdtes, at vedkommende ikke tog kone og börn med sig, når
han drog ud på arbejde. Ahlefeldt L. havde selv gjort forsøg med
glarmester-bevillinger.
51. Denne opfattelse, hvorefter „strafløshed ej kunde resultere af
lovovertrædelsers sammenstød", fastholder Ahl. L. i sin betænkning af
;s 1836; men han indrömmer, at höjesteret syntes at dömme anderledes
[? — sml. Ivås for ved s. 169]; hvilket han beklager: da vilde de jyske
glarmestere have fuld frihed til at strejfe landet om. „De medtage så
deres konkubiner og börn, til hvilke tiggeriet bliver overladt".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
