Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
i udstrakt jbrug som muligt af det påtænkte tvangshus (eller de
påtænkte tvangshuse). Kundo man ikke også deri indsætte uægte
börns fædre, som undlod at betale alimentationsbidrag, så vei som
under visse omstændigheder ugifte kvinder endog for förste gang
begået lejermål? Han henviste til tidligere forhandlinger, hvori
Ørsted havde deltaget, der nærmest havde drejet sig om det
spörgsmål, om man ikke burde lade en mand, der ikke betalte
uuderholdningspenge til sin fraskilte hustru, »virkelig aftjæne«
disso? Sagen var den gang, efter kancelliets indstilling, bleven
henlagt, indtil arbejdshuse kunde indrettes, hvor slige personer
kunde hensættes, adskilte fra de egenlige straffefanger. I sit ønske
om en sådan udvidet brug bestyrkedes Lange ved hensyn til
købstæderne, der ellers kun vilde blive lidet interesserede i de
forehavende tvangshuse. Ørsted gjorde derimod gældende, at en
arbejdsanstalt som den nu tilsigtede jo var beregnet på »den råeste
masse«, hvorimellem det var lidet passende at indsætte »ellers
ordenlige« personer, hvis undladelse af skyldig ydelse egenlig var en
biot fattigdoms-synd; især var det for hårdt således at behandle
mænd, der måske havde gjort store ofre for at slippe af med et
huskors. Lejermålsstraffens afskaffelse [ved plakat af 12te juni
1812] trode Ørsted rigtignok havde haft beklagelige følger både i
sædelig og økonomisk henseende, således som det fremgik af en
sammenligning mellem »hertugdömmerne« og »Danmark«: selv »på
Als, Ærø og i Ribe stift, hvoraf dog kun en del er slesvigsk«
tinder man stedse et langt mindre antal af de fodte börn at være
uægte. Dog, nu igen at indføre lejermålsstraffe, efter at de så
længe havde været afskaffede, og efterhånden også var blevne
8 hævede i andre lande, vilde i alt for höj grad få »meningen«
imod sig. Overhovedet burde man ikke uden nødvendighed kaste
almindelige stridsæmner ind i en særlig jysk sag.
52. Se kongl. resolution af >» 1819 og udsigt over forhandlingerne
hos Ussing 7, 7, 272 ff.
53. Hermed må dog jævnføres Ørsteds udtalelser i den jyske
stænderforsamling under forhandlingerne om stiftsprovst Halds forslag om midler
til forebyggelse af løsagtighed o. s. v. (stændertid. 1838 1,1126 ff.). Sml.
Statist, tabelværk 6te hft. s. XVIU, 10de bft. s. XXI. — At straffens
ophævelse havde virket skadelig på sædelighedstilstanden antoges også af
Brinck-Seidelin: Dansk folkeblad 3, 243.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
