Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
<Bom ved strafleaustalten på Kristianshavn)? Ørsted fandt dog, at
»en sådan bipunkt« var det for tidlig at forhandle om.
De andre medlemmer (Stemann, præsident; Bentzen, Hansen;
JLassen nævnes ikke) »henholdt sig til« Ørsteds bemærkninger.
iJüg heldigvis var der nu kommet et ydre tryk til, som drev
kollegiet hen imod noget, der i det mindste så ud som handling.
JLange ytrer, at det, »da foranstaltninger mod natmændsfolkene dog
nupåtvivlelig vil blive en genstand for forhandling i den jysie
stænderforsamling, der nærmest forestår, vilde være ønskeligt,
oom man allerede forinden kunde have et lovforslag i denne sag
ilfærdigt«; og Ørsted »kan ikke nægte, at det, når sagen ved
stænderforsamlingen i Viborg bliver bragt i bevægelse, som næppe kan
itfejle, vilde være ham særdeles kært både at kende kollegiets
iitanker desangående og at kunne sige, at den her er blevet
for-dbe redet«.
Læmpet og eget en smule af Ørsted, fremtrådte omsider
ud-Jkastet fra juli 1826 for den jyske evrighedsverden som
cirku-Ilæret af 15de avgust 1 835. Med andre ord: ligesom
amt-timændenes betænkninger fra 1819 havde været overladte til Moltkes
oog Schønheyders skön, således vendte nu disses forslag fra 1822,
’t forsynet med kancelliets randgloser og beriget med dets kritiske
i tvivl, tilbage til amtmændene for at underkastes disses (og deres
ii underordnedes) overskön og for yderligere at kommenteres og
kri-t ticeres. Besvarelserne var alle indløbne inden udgangen af marts 1836
)(den viborgske stænderforsamling åbnedes den Ilte april).
Grund-iiigst er Ahlefeldt Lavrvigs betænkning af 19de februar 1836,
set bladstærkt arbejde i folio. Den er ledsaget af to lister af
Tin-fa dall over natmandsfolk i Viborg tugthus, og tager sig i sammen-
56. Trykt kos Ussing. Ændringerne er uvæsenlige, et par af dem,
M. e. henvisningen til forordn. J1 1829, var ligefrem følge af forandringer,
bder i mellemtiden var foregåede med lovgivningen. Egenlig nyt er kun
b det sidste punkt: omkostningernes tilvejebringelse, med tilhørende
be-3 grundelse.
57. Hvor magtpåliggende det var kancelliet at få noget „færdigt" (?)
i’’uden stænderforsamlingens åbning, fremgår også af, at den 1ste marts
nmindedes stiftamtmændene i Ribe og Ålborg og amtmændene i
Skander-dborg og Hjørring om at indsende deres svar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
