Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
vist noget af broderens interesse for natmandssagen, og som
komiteens referent (udvalgets ordfører) blev han nu, ved siden af
Fjelstrup, dens varmeste talsmand. Komitébetænkningen, der er
mærkeligst ved den deri givne klassifikation af natmandsfolket,
ender med at indstille: at der måtte blive indgivet en petition
til kongen, hvori han anmodedes om »i tiden« at lade forelægge
for stændernes forsamling et lovudkast, enten særskilt eller i
forening med en lov om løsgængeri og tiggeri i almindelighed, »til
indskrænkning af omløbere, især af de såk. glarmester- og
nat-mændsfolk«. De punkter, der ved udarbejdelsen ønskedes tagne i
betragtning, indskrænkedes ved den endelige behandling til følgende:
omkostningernes fordeling på hele Nørrejylland, indtil »disse
stammer« var forsvundne; hensættelse af börnene, indtil dem i 6
års alderen, til opdragelse og senere erhverv i fjærne egne (»selv
Fyn vilde næppe være fjærnt nok« hedder det i betænkningen);
for så vidt de voksne plejede samliv uden at være gifte, skulde
de tvinges til at indgå lovligt ægteskab, hvorefter der skulde
anvises dem ophold på mandens hjæmsted, dog således, at deres
forsorgelse i fornødent tilfælde faldt, ikke på den enkelte kommune,
men på hele provinsen, der også skulde tage sig af böruene over
6 år (hele dette punkt var beregnet på at forebygge den voldsomme
adskillelse af familierne og den grusomme adfærd mod de
frugtsommelige kvinder, som hidtil havde fundet sted); under nærmere
forudsætninger måtte der meddeles de voksne bevilling til
fremdeles i visse distrikter at drive de af dem brugte professioner;
endelig skulde der bestemmes »korporlig straf« for de
glarmestereller natmændsfolk, der gav unge mennesker eller andre, være sig
fra købstæder eller landet, tilhold hos sig. Ørsted stillede sig
ingenlunde uvenlig til sagen: den störste vanskelighed bestod i
at skelne glarmester- og natmændsfolkene fra andre omløbere
(Ro-senöm anså det for mueligt ved samtidig anholdelse »i hele
provinsen, måske også i det Slesvigske« at skaffe sig fortegnelserover
den störste del af hine). Derimod havde Sponneck meget imod,
at de østlige og sydlige amter deltog i en dem uvedkommende
foranstaltning ; kun når udgifterne blev altfor byrdefulde for et amt,
kunde han finde sig i en fordeling af dem på hele provinsen
Også var han bange for indgreb i købstædernes
håndværksnæring-With var imod petitions indgivelse: det var ubilligt, at en vis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
