Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
/(klasse statsborgere behandledes efter andre regler end den øvrige
imiasse; det var hårdt at tage börnene fia forældrene; det var
uret-ilfærdigt at skære de kommuner, der efter udkomsten af forordningen
>’.31te januar 1794 havde taget sig af natmændene ved at underholde
lido gamle og skalle börnene fast tjæneste, således at klassen
efter-ifhånden gik op i mængden, over én kam med dem, som havde ladet
bdem sejle deres egen sø, o. s. v.
Da ved afstemningen lige mange stemmer (23) erklærede sig
il for og imod, blev ingen petition at indgive; et udfald, hvori
/vistnok også de af forsamlingen dagen i forvejen (den 19de juli)
ii fattigsagen vedtagne indstillinger havde deres del.
Hermed må natmandssagen betragtes som endelig død og
beggraven. Hvad der senere fremkom, bliver nærmest at opfatte som
iüigtaler over den. Således, foruden den nysnævnte indledning hos
IDorph, en artikkel i Fædrelandet fjærde bind nr 159 (for 14de
0 oktbr 1837), som bl. a. bedömmer sagens behandling i Viborg
a stændersal, og hvori der endnu tales om at bosætte natmændsfolkene
1 i hederne, sende börnene til Læsø eller Anholt o. s. v.’
Til visse ligger der noget nedslående i, således at se frugten af
tf brave mænds vedholdende id og flid efterhånden smulre hen og til
–sidst knuses under tidens rullende hjul og under menneskenes
heusyns-Iluse trådd, l u trost er det imidlertid, at heller ikke denne udsæd
il har opløst sig uden at efterlade spirer til en ny fremvækst. Det var
i’tfor en stor del i følge tryk og tilstod fra natmandssagens venner,
a at kancelliet fra tid til anden havde sat sin slæbende trædemølle i
3 gang, og hvor trælsomt og trættende arbejdet med denne end må
i have været, — det lader sig ganske vist ikke nægte, at det
væn-[i nede en vid kreds af embedsmænd til at ae de spörgsmål og
tvivls-ir mål under öjne, der her måtte frembyde sig, og lidt efter lidt hos
ti de dygtigere af dem så vei som hos regeringen til en vis grad
82. Dorph anmældte selv sin bog i Dansk folkeblad Sdic årg. nr 48
o og 49 (1838). „Söndagen" 1857 nr 10 holder sig nærmest til dens
prakt-ii’ iske forslag. Dens etnografiske og sproglige del underkastedes en skarp
0 og for det meste træffende kritik af Bcnrichten i Månedsskrift for
1 literatur 18, 1-30; jf. Dorphs svar i Københavnsposten 1837 nr 230.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
