Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
klarede forestillingerne og modnede anskuelserne om hvad der burde
göres for at luse dem. Uden disse og andre lignende forudgående
undersøgelser og forhandlinger, og det delvise røre, det havde vakt,
er det lidet rimeligt, at fattigvæsenets ordning allerede i den første
jyske stænderforsamling vilde have kunnet underkastes en så om- I
fattende og indtrængende drøftelse, under embedsmændenes livlige
deltagelse, som tilfældet blev. Ej heller er det usandsynligt, — så
langt fremrykket som tiden nu engang var, — at selve
natmands-sagens endemål, hvorom alle var enige, og måtte være det, så sandt
de stod på et kristeligt og statsborgerligt standpunkt:
natmands-klassens opløsning og indpodning på det øvrige samfundslegeme,
kunde været opnåt sikrere og hurtigere ved at tages sammen med
en mere omfattende foranstaltning, end ved fremdeles, efter så
mange mislykkede, hele og halve, forsog, at skrues op til et
særegent anliggende. Fra et sådant almindeligere synspunkt var netop
natmandssagen bleven opfattet og betragtet under
stænderforsamlingens behandling af de forskellige forslag til forandringer i fattig- é
lovgivningen; forhandlinger, under hvilke overhovedet mange af de
i betænkningerne fra 1835 og 36 antydede synsmåder og
samstillinger gentog sig. I fattigsagen petitioneredes bl. m. a. om lettet
adgang for kommunerne til at indrette »forsörgelses- og arbejdshuse .
for almisselemmer«, samt om oprettelse af en »tvangsarbejdsanstalt«
i eller ved Viborg for 100 personer (modtvülige og usædelige
almisselemmer, løsladte fanger og de, som efter dom skulde sættes
under øvrighedens forvaring). Medens kancelliet tilskrev
amtsfattig-direktionerne overensstemmende med det første andragende, blev det
sidste rigtignok afslået; dog såfremt udvej kunde göres til
indretning af tvangsarbejdshuse for enkelte dele afJylland, i lighed med
det ved Odens,e (d. e. nærmest for løsgængere og tiggere), var
regeringen villig til at tage sådanne forslag under nærmere over- 818
vejelse. Efter en menneskealders forlob havde man således på ny
83. Tid. f. forhandl, ved provinsialstænd. i Nörrejyll. 1836 1, 117-35;
2, 927-89. Derunder nævnes „natmændsfolkene" sp. 939 f.
(komitébetænkningen), 964 (Sponneck, referent) og 985 (petitionen). De „burde i et og
alt behandles ligesom de andre lemmer i stiftelsen"
(tvangsarbejds-huset).
84. Samme tidende for 1838 1, 23 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
