Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 4. Tidsforhold. Yderligere tilløb til en kamp mod det jyske natmandsfolk. Dettes endelige tilbagetrængning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
en grad, som kunde opveje de Ira andre kanter indströmmende
•fristelser. Hvor mange af disse, der må betragtes som mere
forbigående (f. e. som efterveer fra krigen), hvor mange som udsprungne
rni dybere liggende misforhold (f. e. arbejdslønnens trykning
navnlig ved tilstrømning af fremmede), kan der dog ikke med sikkerhed
Hömmes om, för det far vist sig, hvorledes forholdet vil stille sig i
iTremtiden.
Men hvad jeg betragter som afgjort er, at denne genopvågnen
af landløberiet i Jylland ikke kan skrives på natmandsfolkets
regning: de indflydelser, der har gjort sig gaddende, har i det
væsen-ilige været fælles for hele riget, og har endog virket stærkere på
werne end i Jylland. Denne opfattelse bestyrkes ved at lægge
rmærke til forholdets udvikling i det seneste tiår (1856-65) i de
iTorskellige jyske amter. Af det overskud af 226 hidhørende, ved
’politiretterne påkendte, tilfælde, som femåret 1861-65 fremviser
rmod det foregående 1856-60, falder nemlig på Tisted, Hjörring og
ÄÅlborg amter 30 (3 + 12 + 15), på Viborg og Kingkøbing
amter 24 (4 + 20); på Ribe og Vejle amter 7 2 (34 -f 38), på
■Skanderborg, Århus og Randers amter 100 (44 + 15 + 41),
ilhvilket giver de sydlige og ostlige egne et betydeligt overtal (172
rmod 54) mod de vestlige og nordlige, dem vi dog har hort betegne
æom natmandsfolkets egenlige stamsæde; hvorom nærmere under
onæste overskrift.
Min mening er altså denne: at medens endnu ved begyndelsen
naf den 34årige periode natmandsvæSenet i Jylland var betydeligt
oog fremtrædende nok til, i al fald som medvirkende faktor, at
på-Jtrykke det jyske omløbervæsen (særlig løsgængeriet) sit stempel
Xhvorom mere siden), og give det et vist overlegenheds præg over
t for oernes, hvor uatmaudsvæsenet for længe siden var udslettet, så
ifkau dette på ingen måde senere siges at være tilfældet; i det
løs-5( ga nger- og tiggervæsenets udviklingsgang i bæggc grupper i det
1 hele og i det större har været ensartet, og for så vidt afvigelser
1 finder sted, disse netop består i en stærkere og stadigere
indsvind-riug af den jyske gruppe. Hermed er det naturligvis ikke iniu
hen-■i sigt at påstå, at uatmandsfolket i Jylland enten skulde være ganske
1 forsvundet fra jordens overflade eller endog biot aldeles have
for-mægtet sin fortid. Vidnesbyrd om det modsatte haves ned til den
i nyeste tid. Under folketingets forhandlinger om udkastet til lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
