Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
mandsfolk, natmændene); ti netop i den omstændighed, at mange
af de sidste fra fortiden af havde et eget hjæm (hvorved de
rigtignok i og for sig på ingen måde udelukkedes fra omflakningen) lå
et moment, der ikke kunde undlade i tidens lob at gore sig
gældende som kultiveringsmiddel: de havde lettere ved at indgå
ordenligt (sammenviet) ægteskab, det var lettere at kontrollere deres
börns skolegang o. s. v. Overhovedet kom de derved til at indtage en
mellemstilling mellem borgersamfundet og »glarmesterfolket«. Hvor
vei nemlig modsætningen mellem »natmændene« og
»profession-isterne« for så vidt ingenlunde tör kaldes overfladisk, som den
hviler på historisk grundvold: delvis national forskel og delvis så
at sige officiel anerkendelse af de forstes tilværelse som et indtil
videre nødvendigt samfundsonde, så lader det sig næppe omtvivle,
at netop den efterhånden, under tidsåndens tryk, stærkere og
stærkere fremtrædende bestræbelse fra oven for at afskære denne
snylte-vækst eller bortgrave jorden under dens redder, jo har bidraget sit
til at formindske den indbyrdes afstand og udslette forskelligheden
mellem de to klasser. Så langsomt det end gik fremad med
forsvindingen af fordommen mod de såkaldte natmandsbestillinger,
kunde ophøret af fordommen mod selve natmanden dog ikke holde
skridt dermed: den plet af »uærlighed«, der engang i almuens öjne
havde hæftet sig til en vis person (og hans familie), udviskedes
ikke straks, fordi dens oprindelige årsag havde tabt sig. Ikke heller
var det vænteligt, at ret mange af de til natmandsforretninger
fodte og opdragne personer skulde fole sig oplagte til at slå ind på
anden håndværks- eller landbogærning. Denne mislige følge af den
ved forordningen 31te januar 1794 betegnede retning: at brødet
vilde blive taget ud af munden på en del i sig selv brødefri
men-mesker, var jo forudset, til dels endog stærkt betonet, og søgt
modarbejdet under forhandlingerne 1792-1803. Hvor derfor kommunerne
ikke særlig tog sig af disse ulykkelige, måtte de, ude af stand til
at friste livet ved de dem foreløbig lævnede bestillinger (f. e. som
skorstensfejere eller skarpretterens håndlangere), naturlig ledes til
at søge opholdet ved en ideligere omstrejfning, måske endog ud
over deres nedarvede distrikters grænser, og drives til, når
stumperne af deres gamle (og beslægtede) erhverv ikke slog til, at bode
på det manglende ved en mere udstrakt og påtrængende tiggen og
tryglen. Således forøgedes og forfleredes det egenlige natmands-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
