Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
førte skal jeg hin föje, at »de rejsende« (f. e. anfort af Undall
og Ahlefeldt Lavrvig) vei nærmest er et navn (jf. »skojerer«),
hvormed »professionisterne« betegnede sig selv; medens »rakker« var
et af de navne, som endnu hængte ved de oprindelige natmænd.
Endelig synes »kæltring« (f. e. hos Tottrup) at være en folkelig
benævnelse på den hele klasse; i sig selv betyder det kun efter
den danske almues talebrug en prakker, en, som ej kan klare sig eller
rede for sig (i pekuniær henseende).
Hvor stort kan nu antallet af jyske natmandsfolk
regnes at have været, mens de endnu stod nogenlunde i flor? At
give et aldeles bestemt svar på dette spörgsmål, anser jeg for en
15. Om den jyske brug af „kæltring" se St. Blichers Noveller 1833
1, 237; jf. P. E. Mullers Synonymik 2den udg. s. 386 nederst (hvor
betydningen „insolvent" er rigtig, udledningen af kotkarl, som i bogen Om
det islandske sprogs vigtighed s. 149 f., umulig). Ligeledes på Låland,
se Molbechs dial.-leksik. under Skalk. Også på Sæland: „di ny sel’ejere
e’ blewcd ti’ kæltringer", forsikrede en mand på Tudse næs. Uden tvivl
har det også særlig været anvendt om natmandsfolkene (sml. Molbechs
d.-l. s. 267), således som det for Fyns vedkommende bevidnes af Rask,
at „navnet kæltringer hos almuen længe har været i brug om store og
stærke tiggere, der stundum tiltrue sig hvad almisse de behage, modsat
stoddere om svage og virkelig trængende tiggere" (Dansk literaiur-tid.
1824 s. 613). Jf. også Holbergs barselstuen 2-8, og Hegelunds
kriminalret 1760 s. 97 („kæltringer og gemene folk" i modsætning til „vise og
store mænd"). I sin besværing 1813 over natmands-uvæsenet taler biskop
Bloch om „alle sådanne omløbende kæltringer", og pastor Hübertz
betegner dem 1817 som „disse kæltringer". Overgangen til ordets moderne
betydning i fællessproget ligger nær f. e. i det af amtmand Gersdorff
ov. for s. 130 anførte sted; sml. denne § i anm. 129 og næste § i anm.
104. At afledningen hos Tøttrup s. 5, og efter ham hos Dorph s. 9. ikke
holder stik, er før bemærket. Ahlef. Lavrv. har måske dog taget den til
indtægt, når han (1836) siger, at der af andre tillægges dem navne
„mestendels" efter deres beskæftigelser „såsom natmænd, glarmestere,
kedelflikkere og kæltringer". Misledet af Dorph anfører I’ott (1, 29 f.)
„kældringer" som en umiddelbar benævnelse på Sigenere, men vil dog
ikke tro på hans udledning af ordet.
Ihre i sit Glossarium (1769) 1, 1062 bruger „kæltringar" som
fællesnavn for Sigenere (Cingari) og andre omløbere (alii circumforanei).
Udtrykket „folkets bærme" (fæx populi) passede også på den da herskende
opfattelse af Sigenerne som en samling udskud uden nogen bevaret
national oprindelighed. Stedet er åbenbar misforstået af Sundt s. 183
anm. +*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
