- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
228

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

228

forsvundne — vistnok nu var mindst udsatte for at gå over i de
egenlige omloberes klasse. Allerede 1803 fandtes natmandsfamilier
kun i Viborg, Ålborg, Mariager, Randers, Århus ogFrederits; 1819
kun i Mariager, Tisted, Århus og Frederits. Deres stilling og
opførsel var i det hele upåklagelig. 1803 havde de »frit hus«, der i
Viborg lå uden St. Ibsport, i Ålborg uden for Østerport (ligesom
1705: Bircherods dagbøger s. 475), i Århus »tæt uden for byen«;
og desuden fast årlig lön, der i Ålborg var 20 rdlr 4 mk, i Randers
20 rdlr og i Frederits 13 rdlr 2 ink. Natmanden i Ålborg fik des- I
uden 30 rdlr om året til vedligeholdelse af huset, af »natvognen« m. m., I
og nød en årlig efterlön af 16 rdlr som afgået skorstensfejer (da s
byen havde antaget en anden til denne bestilling); han var end ’
videre beskikket hesteskærer i 5 af amtets herreder, og havde sit
gode udkomme. En af hans døtre var gift med en underofficer ved ]
det i byen garnisonerende tredie jyske regiment. Natmanden i Vi- 21
borg, Hans Gregersen, havde til huse hos sig en gift sön, der var 1
hans medhjælper og havde sögt om at blive hans efterfølger; hans i
to andre sönner var i soldaterstanden; af hans tre dotre var de to I
gifte med natmændene henholdsvis i Vrove og Nörager, den
tredie med en soldat i Ålborg. Ikkun natmandsfamilien i Randers j.
(på 8 personer) havde, på grund af næringens aftagelse og tidens j
dyrhed, ondt ved at slå sig igennem.

Fordommen mod natmandsstanden havde i kobstæderne i al
fald ikke længer nogen praktisk betydning; i Randers deltog f. e. j
to af börnene i »horspindeskolen«. Betegnende er udviklingen i
Mariager. Efter udkomsten af forordn. 31 jan. 1794 havde det ;
lykkedes byfogden, Henr. Tetens, at overbevise borgerne om det i
ubillige i deres forhold mod natmanden og hans familie, og at få ;
afskaffet »adskillige ceremonier ved deres börnedåb, begravelse og j
afsondring«. 1803 indmældte han, at der i byen ikke fandtes >

Kolding, Ribe og Vejle, peger dette (angivelsens nöjagtighed forudsat)
enten længer tilbage i tiden, eller betyder kun, at vedkommende der |
havde forsörgelsesret. Jf. li. G. Rosenörn i Viborg stændertid. 1836 (2,
1013): „mange af de endnu levende natmandsfamilier ere vistnok fødte i
købstæderne"; sml. ned. for blandt vedhængene (i kancelliet 1793).

21. Dette regiment kommanderedes den gang af Fredrik Moltkes
broder Adam Ludvig Moltke, om hvem se mod slutn. af denne §.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free