Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
nogen natmand (som derfor også udelodes pa amtmandens liste):
rigtignok havde dens skorstensfejer »tilforn hort til denne klasse,
da han var fodt og opdragen i den stand«, men nu nod han samme
omgang og behandling som en hver anden byens borger. Han levede
som daglejer og af fiskeri, hvorom han var i interessentskab med
! »nogle af byens bedste borgere«; og han var med sin sön bleven
indfort i sørullen. Siden forfaldt manden til drik, hvorfor
skorstensfejerforretningen bestredes af hans sön, og 1819 blev familien (i
alt 4 personer), der stundum tillod sig at gå på tiggeri i omegnen,
regnet med blandt natmandsfolkene. Af de tre andre
natmands-familier, der ommældes 1819, var det ene den i Århus (på 7
personer, 1803 kun på 2), der drev natmandshåndteringen og levede
af den. Klemmen Nielsen i Frederits (den samme som 1803)
kaltles nu »den forrige natmand«; han havde beholdt sin fribolig,
men ernærede sig som daglejer, og haus börn var gåede over i
arbejder- og tyeudeklassen (den ene sön var tambur). En særegen,
2 uheldig, stilling indtog familien i Tisted, der muligvis i
mellemtiden var indkommen fra landet. Mette Marie Josefsdatter havde
tillige med sin mand, Didrik Jænsen, for 14 år siden været tiltalt
for tyveri i Han herrederne; han undveg fra arresten i Tisted (slige
undvigelser borte den gang, og længe derefter, til dagens orden),
13 og dörntes skyldig; hun frikendtes. 1814 havde hun været straffet
for kvaksalveri, og endnu sagdes hun stundum at lube ud på landet
og »drive kurer på mennesker og dyr«. For resten tog hun sig
intet bestemt for, men fik dog ingen understøttelse af byen, uden
for så vidt den i den sidste tid havde måttet skaffe hende
hus-lejlighed. Hendes ene datter, Inger Marie, havde tjænt på landet,
men opholdt sig nu hos moderen med 3 uægte börn. Også en
anden datter, Lene Didriksdatter, der havde været 2 år i tugt-
22. Ej heller på Å gårds liste over Tisteds professionister (Beskriv,
over Ty 1802 s. 171 f.) lindes nogen natmand (men vei en skorstensfejer,
måske den natmand, eller hans efterfølger, som tandtes der 1702 og flg.
å. og som tillige var skorstensfejer); hvorimod han side 170 klager over
de mange, der strømmede ind fra landet som arbejds- og
brøndevins-mænd.
23. Eor samme brøde kom hun 1826 — i sit 80de år! — på 1 år i
tugthuset (Undall).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
