Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
28 begyndelse var lagt på kommunerne, ligesom den skarpere
skoletvang, der blev pålagt individerne — trods den delvise vrangvillie,
denne bestemmelse rigtignok synes uanvendelig på hvem der, så at sige,
aldeles i forbigående var bragt til verden inden sognekredsens område;
hvilket navnlig gjaldt om ’mange af de løsgående natmandsfolk. Dog,
hvilken friere fortolkning af „fødestedet" der end kan have været forsøgt
(se Ussings anm. i reskriptsamling for 1830 s. 323), må den mekaniske
forståelse i dette forhold betragtes som fastslået (jf. plakat V ’817 °S
kaneelliskriv. y 1821). Ved mennesker, der gennem Uere slægtled havde
drevet omløberiet som næringsvej, kunde der naturligvis slet ikke være
tale om at bestemme forsørgelsesstedet efter nogen af de andre i § 6
givne regler; men nægtes kan det ikke, at hin ordrette fortolkning både
var ensidig og blev mislig i sine følger, for så vidt enkelte sogne, hvor
omløbere særlig havde tilhold, derved overbebyrdedes. — På forskellige
misligheder i lovbestemmelserne om forsørgelsesretten var det man,
overensstemmende med et andragende fra den jyske stænderforsamling 1836,
søgte at råde bod ved plak. V 1839 jf. fo. V 1844.
28. Særlige bestemmelser til fremme af omløberbørns skolegang vides
ikke at have flydt af de 1819 indhentede betænkninger fra
amtsskole-direktionerne (ov. f. s. 165).
Undertiden kneb det ined at få ungdommen indprentet så megen
kristendomskundskab, at den kunde konfirmeres inden det 19de år (fo.
y 1759 § 2, jf. kaneelliskriv. 1806). end sige da med det 14de eller
15de. En 17&rig knøs på Falster blev i den anledning ved politiets
foranstaltning sat på vand og brød; men da det ikke hjalp, flk kancelliet
v 1811 kongens tilladelse til at lade ham, om det viste sig fornødent,
uden videre dom indsætte i forbedringshuset til undervisning og
påfølgende konfirmation. Næste år indtraf et lignende tilfælde med en äOårig
Fynbo (i lille Ubbcrød by), og kancelliet udvirkede nu en kngl. resolution
af ^ 1812, hvorved det bemyndigedes til på egen hånd at anordne samme
fremgangsmåde mod alle sådanne uvidende og vrangvillige personer (kgl.
resolutionsbog i kultusministeriets arkiv). Tilfældet var, som kancelliet
bemærker i en af sine indstillinger, ikke forudset i det foreløbig på
øerne indførte skolereglement af 1806; men slutningsbestemmelsen i
§ 17 af anordningen ",» 1814 synes beregnet på at forebygge dets
hyppigere indtrædelse i fremtiden. Forhold, der nærmest var at betragte
dels som en almindelig arv fra fortiden, dels som en særlig frugt af
nat-mandsvæsenet, gav dog kancelliet oftere anleduing til at benytte sig af
den givne fuldmagt. Således i skrivelse af J 1814 (trykt, om en
..ukonfirmeret dreng på 20 år" i Lødderup sogn, Sønderherred på Mors); og
af 1820 om en ukonfirmeret pige, Anne Marie Pedersdatter, på over
25 år, der alt havde 3 uægte børn, i Fuglslev påMols. Af denne sidstes
genstridighed giver pastor Holger Rørdam en plastisk beskrivelse i sin
indberetning til amtsskoledirektionen af | 1S20 (kultusm. arkiv). Med
urette gör Ursin (Viborg s. 222) kaneelliskriv. 1820 til et reskript af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
