Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
der viste sig fra bægge parter — ikke kunde blive uden al
indflydelse på natmandsvæsenet, men måtte bidrage til at. forberede
dets oplosning.
Til en sådan begyndende indre oplosning af natmandsklassen
— rigtignok nærmest af dens bofæstede afdeling — opdager man
virkelig enkelte tegn, om end temmelig svage, når man
sammenholder de to sæt beretninger. Almuens fordomme, denne hovedstøtte
for klassens særskilte beståen, betones nok så stærkt 1803 som
1819 (skönt de endnu 1835 ikke alle vegne var forsvundne).
Bønderne i enkelte egne blev efterhånden lidt mindre uvillige til
at tage fedte natmandsfolk i tjæneste; ligesom regeringen, hvorom
siden hen, mindre betænkelig ved at udskrive dem til hæren.
Giftermål uden for klassen (og med andre end omløbere) var ikke 29j
længer aldeles uhørte. Med fordommens aftagelse hænger det for
en del sammen, at natmændene efterhånden blev mindre trevne til
at sende deres börn i skole. Allerede 1803 havde de naturligvis
samme adgang som bønderne til at lade börnene deltage i
skoleundervisningen; men f. e. om ham i Langå bemærkes det
udtrykkelig, at han kun lidet benyttede sig heraf. 1819 hores intet til
sligt; ti at natmandens datter i Vrove lob bort, da hun sladde
konfirmeres, kunde faderen vei næppe gore for. Selve det
økonomiske tryk, natmændene til dels voldte distrikterne, synes enkelte
steder (f. e. i Hassing-Revs herreder) at have været noget mindre
1819 end 1803. Bedst farne var naturligvis i en hver henseende
de, der binde hjælpe sig selv, f. e. han ved Frisenborg, der af
grevskabet havde »frit hus med 4 tønder laud og en vis god lön«
almindeligt indhold. Jf. ned. f. anm 156 om tvangsnndervisningen i
Viborg tugthus.
Den hele foranstaltning finder sit forbillede i Kristian d. 6tes
tvangs-eller rettere voldsbud om „det unge reservamandskabs"
fuldkommengørelse til sakramentets nydelse ved af „proprietærerne" at sættes „i hullet"
eller besörges på fæstningen, om ikke til St. Croix (fo. T9, 1735 part 2
art. 1)1 Og det har sin interesse at se en pietistisk og en rationalistisk
tidsalder række hinanden hånden.
29. Reglen var endnu, at de forplantede sig indbyrdes, se ned. f. s.
251 (Faye 1819). Eksempler på natmandsfolks indgiftelse i andre
samfundsklasser haves dog; se for ved under Ålborg og Viborg byer samt
i anm. 25; neden for under lljærge by og Hassing-Revs herreder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
