Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
(1803) eller »hus med hartkorn i fæste« (1819); og netop disse
havde lettest ved at få deres börn anbragte hos bønderne.
I øvrigt var i mange tilfælde den enkelte families velfærd eller
stakkeldom for lang tid betinget af den omhu eller vanrøgt, ved-
30 kommende kommune (eller dennes ledende mænd) havde vist den,
da dens egenlige næringskilder tilstoppedes som følge af en
lovfor-anstaltning, der var født af tidens ånd og blev frembåren af den,
trods al modstand i det første öjeblik. Som eksempel på
udviklings-gangen i et landsogn skal jeg anføre den, som fandt sted i Bj æ r g (e)
under Boller birk, en by, hvor endnu 1835 et hus- førte navn af
»rakkerborgen« og et stykke jord af »Fredrik rakkers kirkegård«,
og hvor inden 1794 hovedsamliiigspladsen skal have været for
nat-mandsfolkene fra laudets sydlige og østlige del, i det flere gange om
året et selskab af over 50 personer skal have samlet sig der og under
31 åben himmel fortæret hvad de havde fortjænt på deres omstrejfen.
Det må være om den derværende natmand, at birkedommeren, rådmand
i Horsens, Andreas Tolstrup, den 8de maj 1794 skrev til kancelliet:
»han har kun husly og ingen avling til stedet. Hans levebrod har
hidtil været at tage huden af de kreature, som døde blandt
almuen; ti vei er han tillige skorstensfejer; men bønderne feje selv
deres skorstene, og skorstensfejeren i Horsens fejer på adskillige
herregårde i amtet. Forordningen af 31te januar efterkommes nu
af hver mand, så at denne arme natmand og familie siden aldeles
intet har haft at fortjæne eller leve af, uden alene hvad han har
fået for et par rytterheste, som ere døde ved regimentet her i
Horsens, dem han har udslæbt og aftaget huden. Han kan intet
arbejde få ved bonden, dels fordi han som natmand endnu bör at
udføre misdædere etc. og dels fordi hans börn ej, lige ved bondens,
kan blive antaget i krigstjæueste. Tigge må han ikke, og han
skammer sig derved, da han er frisk og stærk. Det synes altså
åbenbar, at han og familie enten må omkomme af hunger eller
gribe til utilladelige og farlige midler. Jeg indstiller derfor
underdanigst til det kngl. danske kancelli, hvordan sådant onde kan af-
30. Jf. Withs ov. for s. 199 berørte udtalelse 1830 (Viborg
stænder-tid. d. å. 2, 1005), hvis rigtighed bevidnedes af „Here medlemmer’-.
31. Birkedommer Christensen i Boller og Jløgelkær birker i hans
betænkning af y 1835.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
