Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
kommuner. I det med Fjænds herred forbundne Nörlyng herred
opholdt sig 1803 ingen natmandsfamilie. 1 8 19 bemærker Biilow:
»af omstrejfende natmandsfamilier findes ingen i Fjænds herred;
ti de, som aflægge besøg i Vrove, forlade distriktet öjeblikkeligen,
da opbringeise af dem straks foranstaltes. Derimod omstrejfer en
del familier i skovegnen af Nörlyng herred«; hvilket han
undskylder med afstanden fra Viborg (hvor han hode) og den ringe
forbindelse, dette herred stod i med hans øvrige embedsdistrikt,
samt med sognefogdernes vrangvillighed. I Ly sglrd herred bode
1803 i Hinge en familie på tc personer, der »endnu« ernærede
sig selv. 1819 forsikrer Holstein, at hverken i Lysgård herred
eller i det dermed forbundne Hids herred (hvilket sidste indtil
1821 hørte til Århus amt) enten hode eller opholdt sig nogen
nat-mandsfolk, og kun såre sjælden strejfede ’ de derind. Næppe så I
ganske rigtigt, siden Klode mølle i Hids herred længe efter 1
nævnes som et sted, i nærheden af hvilket de stadig opholdt sig. 6C
Af amtets østlige herreder mældes 1803 fra Rinds herred I
(forbundet med Gislum herred i Ålborg amt), at ingen
natmands-folk findes der; men birkedommeren i det daværende Lerkenfelt
birk tilstår, at hvor vei ingen der var bosatte, kom der »ofte og
jævnlig« omløbere af det slags, hvilke endog mistænktes for
adskillige af de der i egnen begåede tyverier; og en samtidig klage 61
fra en enkelt kommune stadfæster denne fremstilling. Også 1819
mælder Jansen fra Rinds herred: »ikke en eneste natmandsfamilie
har fast ophold her; men de komme vei her som andre steder på
34: to søstre). — Den 3die meddeler i D. folkebl. 7de årg. nr 28 har
desuden „ved Dagbjærg kalkværk i Fjændsherred".
60. Den nysnævnte meddeler i D. folkebl.
61. Sognepræsten i Ve st erbølle, A G. Jahn, klagede ff 1803 på
fattigkommissionens vegne til stiftsøvrigheden: sognet kunde ikke
underholde sine egne fattige, så længe det var så trykket ved daglig
overhæng af omløbende rakkere, der ofte kom 8 til 10 i komplot og
tiltruede sig føde, foruden hvad de stjal omkring i egnen ved nattetider,
som netop da var sket på 3 steder i distriktet. Beboerne torde ikke
pågribe dem efter det ny fattigreglements bydende af frygt for hævn ved
ildspåsættelse o. s. v. Stedets politimester, birkedommer Holm i Ullits
havde „ingen sted at sætte sådanne omløbere". Stiftamtm.
Sehestedt, der betvivlede det sidste foregivende, henviste foreløbig til
fattigreglementets § 63 og 71 (om pågribelsen og sognefogdens
forpligtelse), og indsendte klagen til kancelliet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
