- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
258

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

258

fandt her i øvrigt sted. Vi har set, at Nörrejyden Johannes
Akselsen gjorde en afstikker til Flensborg; omvendt var Dorphs
»professor« (sprogmester i »rotvælsk«) født »et sted i Sønderjylland«.
Han landede for en tid i Viborg tugthus, hvor der efter Undalls
(ufuldstændige) liste desuden (1822-31) hensad 5 natmandspersoner
fra Tønder amt, foruden 2 (i 1831), der siges at være fra
Flensborg og Rendsborg. •

Heller ikke Ejderen var’ nogen uoverstigelig bom for voro
letfodede natmandsfolk. Holstein (1819) havde haft adskillige jyske
vagabonder under forhør, som »ethvert fakultet vilde have tilkendt
karakter laudabilis for deres geografiske kundskaber om
hertug-dömmene«. Det hele store Tyskland lå med det samme åbent
for de mest vandrelystne; den nysnævnte »professor« blev ikke
engang stående derved.

Men, som sagt, Nørrejyllands dårligste, og da især de
vestlige, egne var og blev natmandsfolkenes egenlige hjæm, eller i al
fald deres hovedtilholdssted. Vilde man spörge, hvad grunden til
denne forkærlighed vei kunde være, så lå den sikkert ikke i nogen
naturpoetisk forelskelse i lyngheden og dens skönhed, (vi har set
dem også tage til takke med skovegne). Granden var den simple
prosaiske, at de befandt sig bedst i de mindst befolkede egne,
fordi de der lettest kunde tjæno eller, efter omstændighederne,
tiltrue sig noget hos de omspredte beboere, og var længst fra
politiøvrighedens öjne. Dette var for dem at forene det nyttige med
det behagelige. Spiren til denne ulige fordeling går da også langt
tilbage i tiden.

Efter dette oversyn over den jyske natmandsstand, dens
talforhold og udbredning, er der endnu et spörgsmål, jeg må berøre,
inden jeg tager fat på hvad jeg vilde kalde den enkelte families lev-

83. Dorph 1837 s. 1-2. Jf. den3die meddeler i Dansk folkeblad 7de
årg. s. 110 sp. 2.

84. Jf. f. e. K. G. Rosenftrn i lians erklæring af T’, 1835 og i Viborg
stændertidende 1836 2, 1015. — Oven for s. 93 og 146.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free