Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
men uden at den ene har noget over den anden at sige, si at den
stærkeres ret eller næveretten afgör de uenigheder, der opstå
imellem dem, ligesom de adskille sig og samles aldeles tilfældigen«. 8
Om en sammenstimling til et enkelt punkt i halvhundredvis, som
den, vi har set henfort til tiden for 1794, høres nu intet; og under
oinflakningen synes hele perioden igennem og navnlig hen imod
dens slutning kun undtagelsesvis mer end en enkelt familie at
have holdt sig sammen. 1822 beskrives endnu »et selskab af 16
kæltringer« (foruden en efterflok af 7 personer), der bestod af flere
familier og i fællesskab besøgte en landsby. Men når Jansen 1835 9
taler om »store flokke på 10 til 20 personer« og Ahlefeldt
Lavr-vig om at »ofte slutte Gere familier sig til hinanden« (på
omvandringer.), så hedder det i den jyske stænderforsamlings
udvalgsbetænkning: »nu skal det være meget sjældent, at de gå i
store troppe, men derimod holde kun de sig i almindelighed
samlede, der høre til en familie«.
I det jeg altså går over til at give et omrids af en sådan
vandrende natmandsfamilies levnedshistorie, føier jeg til fulde det
mislige i et sligt forseg, der i visse måder er ikke mindre
dumdristigt end tanken om at skrive en Iliade efter Homer. Et
fælles-mærke for sådanne digterskildringer, som de vor bogverden ejer af
natmandslivet, er det imidlertid, at man ingen sinde ret ved, hvor
historien hører op og hvor digtningen begynder. Denne uopløselige
sammenslyngning af den prosaiske- virkelighed og det poetiske ideal
er endogså, om jeg ikke fejler, en betingelse for og en prøvesten
på deslige fortællingers mesterskab. Min opgave er naturligvis en
anden: at give det faktiske så ublandet som muligt, endog med
fare for, at dette i sin nøgenhed vil tage sig lidet glansfuldt ud.
For så vidt kan jeg snarere til sammenligning (på enkelte punkter
89. Viborg stændertideiide 1836 2, 992 (i udvalgsbetænkningen).
90. Viborger samler 1822 nr 98 (hos Dorph s. 13 f.). Adskillige
hjælper sig med rundmundede udtryk som „talrige skarer" (Rosenörn
1811), „karavaner" (forfatt, i Fyns st. adr.-avis 1815), „hele flokke"
(Moltke 1819) eller „hele horder" (Undall 1823); hvorved lige så godt kan
tænkes på særskilte familier som på flere lorbundne. Herredsf. Langes
s. 252 f. gengivne ytring fra 1835 fremtræder ikke alene som usikker, men
vedrører ikke natmandsfolk alene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
