Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
ikke fordöje varmt mad«. For resten fortsattes omvandringen dag
ud og dag ind; i reglen synes det kun at have været i den kære
juletid, at de slog sig til ro i dere dögn på et og samme sted;
men de var sig dog også ellers om nattely hos en eller anden
:>8 samfølende, medlidende eller frygtsom, måske endog vindesyg sjæl.
Kærkomnest i så henseende var naturligvis natmandshusene, der
!>9 af almuen titledes »rakkerkuler«, hvorover jeg nys har givet
en liste; ti her fandt krage sin mage. Men de tog dog også til
takke med andre, helst enlig liggende, huse eller gårde, hvor de
var mindst udsatte for at blive afviste. Og Undall bemærker, at
udflytningen var kommen dem belejlig, da den havde åbnet
dem flere tilholdssteder hos slettænkende udflyttere.
Tiggeri var en væsenlig næringskilde for natmandsfolket, og
også i denne henseende fandt de mest behag i afsides liggende
; boliger, hvor de ikke betænkte sig på, i fornødent tilfælde, ved
trusler om ildspåsættelse o. desl. at tiltvinge sig hvad de onskede.
I selve landsbyerne var de bedst farne »når de traf konen alene
hjæmme: da skete det undertiden, at de tiltruede sig store
almisser« (Krarup); det var derfor også især »i høsten og i slæten«,når
mandfolkene var i marken, at de foruroligede bondens hustru og
i borh (Wissing 1803). Ved sådant trygleri afnødte de beboerne så
meget, at det hele året igennem på mangt et sted vejede op imod
det ordenlige fattigbidrag (Ahlef. Lavrv.). Medens man i øvrigt i
adskillige egne sogte at bolde sig dem fra halsen ved hjælp af
98. I forhørsakterne 1819 opregnes, til dels endog for et temmelig
langt tidsrum, de som oftest nat for uat skiftende tilholdssteder for de
indstævnede personer og lamilier. blandt værterne fandtes også
gårdmænd. Kn sådan blev indkaldt og påstod, at han intet tog for logis’et;
men vei stundum lidt for kosten, hvilken omløberne dog sædvanlig selv
medbragte. I)en gamle Kirsten, der bandt uldtrøjer, stümpebånd, ærmer
o. desl., synes undertiden på denne måde at have fornöjet konen i huset.
— Om opholdet i julen ses omløberne af samme forhør endog længere
tid i forvejen at have truffet attale.
99. 1 ltind er der „et natmandshus eller såkaldet rakkerkule"
Krarup 1817. Den tøjlesløse fordærvelse, hvori natmændsfolkene leve,
udbreder sig også videre „fra de huse, hvori enkelte af dem i et eller andet
sogn tage fast bopæl, fra de såkaldte „rakkerkvier" et medlem i
Viborg stænderforsamling 1836 (tidende 1, 582). Jf. Dorph s. 14; Trap
2, 807.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
