Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
drev »natmændene«, så meget mere som disse netop befattede sig
med de hos bender og i landsbykirker almindelige »blyvinduer« (i
bly indfattede vinduer). 109
Store mestere i deres mange hånde fri kunster var
natmands-og glarmesterfolkene nu til visse ikke. »Kæltringværk« var efter
Moth et navn på ilde gjort arbejde. Pastor Hjorth i Skarrild
(Hammerum herred) enskede dem, i sin betænkning over Krarups
forslag, så meget heller lykke på rejsen til vore indiske nybygder,
som han havde erfaret, at de, der gav sig ud for at kunne feje
skorstene, »ej alene var uforskammede i deres betaling, men gjorde
det yderst slet«. Og Boeck i Børlum-Jærslev herreder havde næsten
gjort sig det til en livsopgave at få dem udryddede som
skorstensfejere, »da de almindelige natmænd sædvanligen manglede de
nødvendige fejeredskaber, og derfor alene affejede den løse sod«.
1808 fik han en »ordeuligen oplært skorstensfejer« overtalt til at
nedsætte sig i Sæby, og han lik ham sideu antaget så vei i
Hjör-ring og Fredrikshavn som på landet — hvor man dog snart faldt
fra — på en del herregårde og i nogle præstegårde. Ti oplærelsen 1 IC
var ganske vist vore frikunstneres svage side. De tilegnede
småfærdigheder måtte enten betragtes som den enkeltes fædrenearv
eller var frugten af indbyrdes undervisning. Som et kraftigt
middel til at hæmme natmandsvæsenet anså derfor Peter Worsøe det,
at forældrene, i stedet for at lære börnene deres håndtering, skulde
så snart som muligt lade dem komme i tjæneste hos bonder og 111
jordbrugere. Kristoffer Jænsen havde i nogle få dage af sin ældre
broder, medens de fulgtes ad, lært glarmesteriet og
blikkenslager-iet, og han bragte det dog til at »lodde kedler, gore tragte,
potte-og pæglemål, lyseformer, sier, lamper og fyrtønder af blik, lygter 112!
109. Amtsprovst Tilemann; Ahlefeldt Lavrvig. Ansøgninger til den
sidste om bevilling på professionen lød stundum på Viborg og Ringkøbing
amter.
110. Da den antagne skorstensfejer krævede befordring fra sted til
andet, og desuden ikke vilde rense småhuse, hvilket hans forgængere,
natmandsfolkene, havde påtaget sig, trådte disse snart igen ind i „deres
såkaldte gamle rettighed".
111. Jf. for ved under Randers amt og sml. oven for s. 202. De;
gamle skulde vei have tilladelse til at gore bliktöj og glarmesterarbejde
men de måtte ej løbe om og falbyde det.
112. Forhørsakterne 1819; jf. St. Blicher aysanf. sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
