Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
mesterfolkene klædte sig bedre end de egenlige natmændsfolk«, hvad
der uden tvivl hænger sammen med de sidstes smudsige sysler og
dårlige fortjæneste.
Heller ikke natmaudsklassens åndelige udstyr eller
kundskabs-forråd var synderlig righoldigt. Og dog gives der dem, bl. a. af
Undall. det skudsmål, at de som oftest af naturen var vei
udrustede, ikke mindre i sjælelig end i legemlig henseende. Om en vis
begavelse vidner det allerede, at adskillige af dem skal have
optrådt som »spillemænd« eller »musici«. I en enkelt retning
hævdede de endogså en ikke ubetydelig overlegenhed over almuen; hvad
der sagtens lige så meget vidner om dennes vankundighed, der forst
efterhånden veg for skolens og tidsåndens forenede indflydelse, som
om det æggende og oplivende, der ligger, eller kan ligge, i det
fri omvandrende liv, i modsætning til det dvaske og stedbundne.
Ikke få af vore omløbere, mænd og kvinder (jf. under Tisted by),
gav gæsteroller som kvaksalvere, som »almægtige hjælpere for
menneskets og dyrets legemlige brost«, der sneg sig ind hos
godtfolk som »manere, spåmænd og troldmænd«. Således Boeck,
efter hvem de på denne måde tilvendte sig »ikke ubetydelige
summer«, men »selv grebne kunde være sikre på ikke at blive
endog efter øvrighedens opfordring derfor af den fornærmede
angivne ; ti slåp de ud igen, hvo kuude da sikre ham og hans
krea-ture for at blive forgjorte og forheksede?« I denne deres
egenskab af overnaturlighedens repræsentanter var det nok også
nærnæst, at de »tåltes i omgang ved bondens legestuer«. Ifølge den Hf
tit nævnte udvalgsbetænkning var det som oftest
glarmesterfolkene, der gjorde sig skyldige i »bedrageri med
spådoms-kunster, heksekurer o. desl.« 116
At denne medfødte eller ad ren naturlig vej udviklede klogt
således kom på afveje, kan så meget mindre undre os, som den
aldeles ikke var ledet eller blev • avet ved nogen höjere tugt.
115. V. A. Worsøe, der ytrer stor harme over det „kogleri" og de
„underkure", hvormed de bedrog almuen. Også Ahlef. I.avrvig nævner i
forbigående kvaksalveri og „bedragelige kunster" som forseelser, eier
øvedes af omstrejfere.
116. Viborg stændertid. (1836) 2, 991. — Jf. om Sigenerne i næste §
mod slutn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
