Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
sager forekomme de sjælden uden for løsgængeri og tiggeri«. Når 13
alt koyimer til alt, »synes de endog at fortjæne ros, når det eneste
brud, de tillade sig mod den offenlige sikkerhed, består i nogle
ubetydelige tyverier«; ti »det synes rimeligt, at de ikke vei kunde
være bedre, end de ere, men endog underligt — og kuns at
forklare af deres ringe kulturgrad og indskrænkede livsforn ødenheder i
— at de ikke ere end værre«. Med hensyn til forseelser eller 14’
forbrydelser i det enkelte kan det til visse ikke nægtes, at
forholdet mellem könnene har været løst, for ikke at sige løsagtigt; .
som allerede antydet, lader det sig imidlertid ikke gore uden videre
at bedömme og fordomme efter de regler, der gælder for et udviklet
og i så henseende finfolende. samfund. Sikkert har også drukken- 14
skab været en almindelig last iblandt dem; efter Ahlefeldt Lavrvig
var det endog ofte »slagsmål i beskænket tilstand og anden offenlig
fredsforstyrrelse«, der forte dem lige i politiets hænder. At de benyttede |
sig af almuens uvidenhed og overtro til forskellige bedragerier, er j
allerede indrömmet. Også havde de deres interesse af at
vedligeholde folketroen på, at de, om de ikke fik deres villie, ikke vilde
ömme sig ved at gore alvor af deres trusler om »ildspåsæt«; men 1
hvor ofte de end er blevne mistænkte i denne retning, har jeg dog
intetsteds i mine kilder truffet på noget bevist tilfælde. Må jeg
lade dette stå hen, tör jeg på ingen måde frikende dem for al-
-skens tilfældige småtyverier; ti, som andre tiggere og
omløbere, havde de sagtens ondt ved at modstå fristelsen til at »rapse
småting, hvor det faldt for og de lå dem i vejen«. l’
139. Herredsfogderne Holm (i Lysgård og Hids herreder) og Jansen,
o. fl. a., i 1835.
140. Rosenörn 1811, Worsøe 1813; ligeså Bülow i Viborger samler
18-25 nr 50: tager man i betragtning, at de er ukendte med religion og
positiv moralitet, „må det forundre, at end ikke större ekseesser begås
af disse rå mennesker".
141. Fyns stifts adr.-av. 1815 nr 100: „deres usædelighed overgår al
beskrivelse". På deres synderegister opføres her også „horeri".
142. Krarup påstår (1817), at de „undertiden virkelig" har sat ild
på. Jf. Viborger samler 1822 nr 98 (ov. for s. 166 i anm. 15). Tøttrup
siger (s. 7), at de blev „beskyldte for de mange indbrud og brandstiftelser
i Jylland". Bønderne holdt nattevagt, når en bande var i nærheden (F.
st. adr.-av. anf. nr).
143. Herredsf. Bernth (i Vor og Nim herreder) 1835, o. fl. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
