Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
Efter den almindelige skildring, som udvalget i den viborgske
stænderforsamling giver af glarmesterfolkene og de egenlige
natmandsfolk synes i ovrigt de furste langt oftere end de sidste at
B4 have gjort sig skyldige i »egenlige tyverier og andre forbrydelser«.
Indbrud, røveri, (falsk) o. desl. alvorligere indgreb i
ejendomssik-kerheden horer dog i det hele enten til undtagelserne, eller må
ttö biot regnes enkelte personer eller familier til onde.
En pålideligere gradestok for beskaffenheden af natmandsfolkets
lovovertrædelser end embedsmænds eller forfatteres erfarings-udsagn
eller sandsynligheds-påstande, vilde officielle straffelister afgive;
og tilfældigvis er jeg i besiddelse af et hjælpemiddel, der (sine
indre mangler uagtet) tör sættes på lige linie med sådanne.
Hvor slapt det stedlige landpoliti (i sognefogdernes person) end
vistnok i reglen var, og hvor uvillig end almuen, snart på grund
16 af magelighed, snart af frygt eller medlidenhed, var til at
understotte det, led nemlig natmandsfamiliernes omstrippen meget ofte
en afbrydelse ved, at de ved en eller anden lejlighed faldt i
hænderne på herredsfogden; og fængsels- eller vand- og brodsstraf, i gen-
17 tagelsestilfælde tugthusstraf, var da så godt som altid deres visse
lod. En almindelig klage er det, at undersøgelserne og straffens
fuldbyrdelse krævede större pengeofre, end det opnåde resultat i sig
i selv var værd. Det var til visse heller »ingen ubetydelighed for
repartitionsfondet at holde et antal af 20, 30 eller 40 arrestanter
i tiere måneder biot for løsgængeri og tiggeri, foruden de
sædvan-tt8 lige delinkventer«. Fra den senere tid haves enkelte særlige op-
144. Viborg stændert (1836) 2, 991. Når det sp. 998 ytres, at det
af defr skår, som bægge afdelingers næringsveje efterhånden havde lidt,
var „aldeles forklarligt, at disse vagabonderende familier nu oftere, end
man forhen synes at have bemærket, har begået tyverier", så ligger det
allerede i udtrykkene, at denne formentlige forøgelse også kunde komme
af, at man tidligere havde været mindre stræng med forfølgelsen.
145. F. e. Johannes Akselsen (for ved anm. 12);
Kvemberg-folkene (for ved anm. 54).
146. Sml. for ved i anm. 61.
147. Om den del af straffelovgivningen, der nærmest kom til
anvendelse mod natmandsfolkene se § 4 i anm. 89 (og 95).
148. Ahlefeldt Lavrvig f 1835. Medens f. e. Jørgensen (s. 15) og
efter ham Dorph (s. 26) som sikker frugt af deres henholdsvise planer
bebudede besparelse bl. a. af „de uhyre delinkvent-omkostninger", advarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
