Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
naturligvis kommunerne så mange udflugter som muligt for at skyde 16!
byrden fra sig. For det allermeste lykkedes det dog
forhørsdom-dommerne, i det mindste i den senere tid, at komme på det rene 161
med forsörgelsesstedet. Om dette har været tilfældet eller ej med
de natmandspar, som omtales af Rosenörn i hans indberetning af
30te avgust 1811 (ov. for s. 155), fremgår ikke tydelig af hans
ord, at forsorgeisen af deres spæde börn »væntelig vilde for amt- 102
ets fattigkasse i flere år medføre en årlig udgift af 150 rdlr i det
mindste« (ved en alt afholdt licitation havde det laveste bud været
174 rdlr årlig). Derimod er det vist om de i decemb. 1819
forhørte personer, hvilke det, efter Rosenörns indberetning af Ilte
januar 1820, pålagdes »fodedistrikterne at anbringe eller indtinge
hos skikkelige folk,–-imod at amtsfattigkassen gav 162!
tilskud til de medgående omkostninger«. Siden fremsættes det som
reglen, at »faderen henvistes til et sted, moderen og börnene til et
andet, og disse sidste, når de var 18 år gamle, igen til andre di- 163:
strikter«. Börnene under kriminel lavalder indtog en egen stilling.
For så vidt de ikke »lå ved moderens bryst« og da fulgte hende i 16^
fangenskabet, synes praksis — der for øvrigt en gang af kancelliet
er stemplet som »i de fleste tilfælde« ulovmedholdelig — at have
været: at man pålagde fattigkommissionen på anholdelsesstedet
at overtage deres forsörgelse, indtil forældrene havde udstået deres
straf; hvornæst de tilligemed disse [moderen] sendtes til deres
160. Hvilke smålige spörgsmål bestemmelsen af en omløbende
persons forsörgelsessted kunde give anledning til, ses bl. a. af kaneellisvaret
V 1830 vedrørende et tilfælde fra Ringkøbing amt.
161. Jf. Worsøe for ved i anm. 133. 1826 siger XJndall, at det
stundum ikke vidstes, hvor de var fødte eller døbte; sml.forrige § anm.
106. (I følge den i anm. 156 slutn. nævnte Beretning o. s. v. s. 66 og80
var tallet af fanger med ubekendt forsörgelsessted den gang også i
Viborg aldeles forsvindende).
162. Jf. fattigreglement 1803 § 8 ff. og 49; sml. kancelliskriv. y
1820 (i anledning af et i Randers amt dømt kvindfolk, der ikke vidste sit
fødested og hele sin levetid havde ført et omflakkende levned) og plakat
ff 1827.
163. Udvalgsbetænkning i Viborg stændertid. (1836), 2, 995 (plakat
1810 § 11 og 13).
164. 1). v. s. var under 1 års alder: kanc.-cirk. y 1804 § 16 jf.
kanc-skr. f 1828.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
