Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
personlighed. Opgaven var, på en gang at gore forsörgelsesbyrden så lidt
følelig som muligt, og at påse hornenes skolegang eller våge over andre
ukonfirmeredes beredelse til fornyelsen at deres dåbs pagt. Ti også blandt
de voksne fandtes ukonfirmerede, som enten var hjæmsendte ustraffede
(således de 3 personer fra forhoret 1819), eller fra andre straffesteder end
tugthuset; og om disses indsættelse i dette til tvangsundervisning
(der jo endda intet sparede for sognet) kunde der först blive tale,
når de havde vist sig absolut genstridige. Tre lovlige eller tilladte
udveje åbnede sig her: enten anbragte man de pågældende i
fattighuset; eller man »indtingede« dem hos godtfolk, eller man lod dem
»gå på omgang«. Den første fremgangsmåde var efter de såkaldte
hospitalers mangelfulde indretning (ingen gennemført arbejdstvang)
ren tilsættelse for kommunen, og for de indsatte en anvisning på
fortsat driveri. At få dem anbragte ved »indtingning« eller ved
licitation eller som tjænestetyende var langt fra nogen let sag.
Selv »den oplyste klasse« havde ringe tillid til disse subjekters
stadighed; bonden havde god grund til at mistvivle både om deres
arbejdslyst og arbejdsdygtighed, og han vidste, hvor vanskeligt det
var at holde fast på dem. Oftest tyede man derfor til
omgangs-væsenet, hvorved trykket fordeltes, uden at nogen umiddelbar
pengeudskrivning behøvedes, og hvorunder synderen desuden kunde
arbejde lidt på hvert sted for føden. Ahlefeldt Lavrvig trode så meget
mindre at burde formene nogen fattigkommission denne forsörgelses- 16t
måde, som »det kunde være, at den gav de unge lejlighed til at
omgås med andre mennesker«; skönt han tilstår, at den
omgængelse, de fik, var alt andet end velvillig og vindende. Ti uden tvivl
var det under denne form, at almuens fordom mod den hele
nat-mandsklasse fandt bedst lejlighed til og folte sig mest ægget til at
var stærkere bundet end ved en biot in transitu sket fødsel, altid
uforholdsvis stor og trykkende; især hvis præsten (hvortil dog hørte
ualmindelig nidkærhed) for alvor tog sig af børnenes opdragelse og
undervisning; ti disse måtte da tages fra forældrene og sættes til skikkelige
bønder mod vederlag (fattigreglem. 1803 § 13; sml. D. 1. 3—18—7). —
Efter Fjelstrup i Viborg stændertid. 1836 (1, 579) havde en fattig
kommune i hedeegnen 36 individer af „denne kaste" [?] at forsørge.
168. Forsørgelsen „på omgang" var på en måde sat i stil ved resk.
V 1732 (om kosten; jf. fattigreglem. 1803 § 12 a slutn.)’, sml. f. e.
kaneellicirkul. 1804 (om.huslyet). Skikken er endnu ikke overalt uddød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
