Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
lægge sig for dagen på den råeste og mest sårende måde; hvorhos
det dog ikke skal glemmes, at denne uvillie, der træder frem endnu
mod periodens slutning, ikke savnede en hver ydre berettigelse, for
så vidt den stettede sig dels på en i og for sig velgrundet
ringeagt for omlobernes i det hele ørkesløse liv, dels på en naturlig
89 modbydelighed for mennesker, der ofte var »urenlige på legemet«,
TO næppe altid som følge af enkelte af deres småhåndteringers
smudsighed. »At arbejde, spise, samleve med en rakker! en tanke,
der vilde ryste stærkeste bondes nerver«, udbryder Worsøe 1813.
Ingen, ikke engang bondens tyende, vilde sobe af fad eller drikke
af glas med natmandsfolkene; hvorfor de, når de gik på omgang,
fik deres eget særskilte bord at spise ved, fortæller 1835
heneds-fogderne Bosenstand. Muller og Lynge (i Viborg og Ålborg amter).
Når der således sås skævt til dem for hver bid, de nod, kan man
ikke undre sig over, at taknemmeligheden for den modtagne føde
ikke var stor. Uvillien blev, og måtte blive, gensidig, og forte kun
alt for let til en skilsmisse; hvormed det dog ingenlunde skal være
nægtet, at jo en del efterhånden ad denne vej kan have blevet
hængende ved samfundet.
Uudertiden var det sogneboerne, der gjorde det første greb til
overrivelsen af det skøre sambånd, i det man »nogle steder«
forsynede de af øvrigheden hjæmsendte med penge til anskaffelse af
’71 blik, jærnträd, glas o. 1. med anmodning om snarest muligt at
forlade pastoratet. Den under forhøret 1819 omtalte Kirsten
Kri-stoffersdatter var i marts 1818 bleven henvist til Avlum sogn for
at forsörges. Hun indtingedes da hos en husmand for3rbmk
daglig af fattigkassen. Da dette havde varet en 3 ugers tid, fandt
n.an det for dyrt, hvorfor sognefogden og to fattigkommissærer gik til
hende og bad hende (efter hendes forklaring) at »ernære sig selv
169. Ahlefeldt Lavrvig, sml. Rosenstand for ved s. 245; Kman. Blom
1803.
170. Hertil samt til naturfejl o. 1. sigter også de fleste af de
tilnavne, almuen tillagde adskillige af dem, og som til dels synes at have
været arvelige. Således — alle fra retssagen 1819 — Jæns Jænsen
„svinet" og hans sön Ja^ns svin eller svine Jæns (Jæns Kristian Jænsen
dier Glerup); Skele Simon (Simon Nielsen), Snövle lians; Skråddel[?]
Rasmus, der var en anden end Sorte Rasmus (fra „Himmeland").
171. Btllow i hans skriftlige erklæring af (J 1835.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
