Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
en vei bekendt og temmelig ndbredt — om end misforstået eller
i1 vilkårlig — benævnelse på Sigenerne. Navnet Tatar tilhørte
3 egenlig et enkelt lille folk i Mellemasien. Af Evropæerne
forvansk-9 edes det til Tartar, i det man tænkte på det græske rdpzafwç, og
anvendtes i flæng om et hvilket som helst af de mellemasiatiske
3 folkeslag af skytisk æt (Tunguser, Mongoler, Tyrker); forst og
fremmest da om Mongolerne som dem, med hvem man tidlig kom i
1 mangfoldig berøring. Historiens gang førte det med sig, at »Ta(r)-
7. Tart ar os uulgus appellat" Alb. Krantz; „Zigeuner odder Tattern"
Agricola 1529 (Sprichwortter, trykt i Haganaw, 2, 92 !i); „die Tattern oder
Zigeuner" Luther 1541 (den ældste Jona udgave 1555 ff. af hans tyske
skrifter 8, 132 b). Jf. Zwey nützliche Tractätlein (1664) i begynd, „in
Sachsen und Thüringen verden sie von dem gemeinen Mann Tatem
ge-nant"; Leutholf Comment. ad histor. Acthiopic. 1691 s. 214: „ Talén" [?]
seu tartari apud vulgus nostrum [L. var født i Krfurt og døde i Frankf.
am M.) et Suecos"; Schambachs nedert. ordbog 1858 s. 224 f. — Hvor
vei ka rnen af de svensk-norske Sigenere, i henhold til deres
efterkommeres udsagn og ordforråd, menes at være indkommen over Finland
(Sundt s. 72 f., Bugge s. 148 f.), tillægges dem dog også i Sverrig de fra
Tyskland bekendte, og da vei nærmest ad literær vej indførte, navne
1 („Tåtare" allerede hos Olaus Petri; „Tartare"L. Petri og kirkeloven 1686;
i „tartari" Messenius) I Finland er det kun Svenskerne, der kalder dem
i „Tattare" og „Zigen are": Arwidsson i Ileitr. 1, 143. I den svenske
lovgivning bruges disse to bena*nelser „Tattare" (Tartare, Tartarer) og
j „Zigenare" (Sikeiner 1637, Zignener 1642, Zigeuner 1662; o. s. v.) sorn
oftest jævnsides i det 17de og 18de hundredår. Også i lovgivningen for
Slesvig og Holsten fra det 17de hundredår forbindes hægge navne,
„Tartern" (1622) eller Tartarn og „Zigeuner" eller (1680) Zigainer;
’ „Zigeuner, so man gemeiniglich Tartern genennet" I’olizeiverordn. 1636
art. 15.
8. Se Johannes de Piano Carpini rejsebeskrivelse, fra midten af det
13de hundredår, i Recueil de voyages et de mémoires, 4, 645 (1839);
Haytons (Hétoums) rejse — oprindelig, efter forfatterens foresagn,
nedskreven på fransk 1307 - i latinsk oversættelse, udgave ved Andr. Miiller
1671 kap. XVI (s. 26).
9. Bevissteder se hos Abel-Rémusat i Mémoires de l’institut royal
de France, Acadi’mie des inscriptions et belles-lettres, 6, 408 f. (1822);
man anså Mongolerne for at stå i pagt med mørkets magter, fordi de
forstod at fremkalde ild og røg under slaget (d. v. s. de kendte
krudtet).
10. Se f. e. Abel-Rémusat i Récherclies sur les langucs Tartares 1,
21 f. (1820), jfrt med M. Tl’Avezac i Rec. de voyag. ct mémoir. 4,
. 458.
11. Eksempelvis anføres, at indfaldet i Ungern o. s. v. 1241 af krøn-
19*
>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
