Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
den dag måtte ingen Tattere under höjeste straf tillades og lides
enten af kongens lensmænd på haus og kronens gods eller af adel
eller andre på deres gods at komme, være eller blive.
Embedsmændene, hver udi sit len, skulde lade dennem pågribe og fratage
dennem alt hvad de havde med at fare og siden »hver partijes
øverste, høvedsmand eller anførere lade straffe på livet uden al
nåde«, og lige så de andre, mænd og kvinder, hvis de ikke inden
en vis fastsat tid rommede riget. Dersom nogen Tattere dennem
underholdt på adelens gods, skulde adelsmanden efter
embedsmandens tilsigelse, og med hans hjælp, dennem efterstande. Viste
adelsmanden sig genstridig, var embedsmanden berettiget og forpligtet
til at forfølge Tatterne på egen hånd, og siden tiltale ejeren for
modvilligbed mod kongens forbud og ordning. Herredsfogederne,
delefogederne og sognefogederne skulde, under deres gårdes
forbrydelse, angive Tattere for lensmanden; i lige måde skulde
borge-mestere, rådmænd og byfogeder fængslige anholde dennem, som
kom til købstæderne, og give kongens lensmand det til kende. Hvo
som Tattere husede eller herbergede, skulde bode for hver nat og
hver person, som den der husede andre fredløse folk. Hvilken
færgemand eller skipper sig understod at indføre udi riget eller
flytte over en færgested til anden nogen Tattere skulde, foruden
anden straf, have forbrudt skibet og sin halve boslod.
25. Forbuilsbrevet (S. t. XVII, 152 ff.) findes i den trykte samling
af forordninger, Kbhvn 1590; også ved udgaven af jyske lov s. å. Om
det ligelydende brev for Norge af J 1589 se Sundt s. 74 f.; jf. den trykte
Norsk rigs-registratur 3, 66. — Som den ældste forordning mod Taterne
i Norge må betragtes Fredrik den 2dens åbne brev af y 1584 (med
for-kyndelsesordre af samme dato), aftrykt i Norsk rigs-registratur 2, 563 f.,
hvorefter lensmanden skulde „uden al respit ved Bolens undergang"
forjage Taterne; kom de igen, var han forpligt — ligesom det stod en hver
anden frit fore — „at lade dennem indsmede udi jærn og bruge udi
arbejde og trældom et år omkring", hvornæst de skulde forvises
af landet og være „som udsleger" (utlæge). — Den ældste bekendte
svenske verdslige forordning mod Sigenerne, af f 1637 (se Stiernman
Saml. utaf kngl. bref, stadgar och förordningar, 2, 104 ff.), er åbenbar,
da en fælles kilde næppe kan påvises, kun en forkortet og noget
til-læmpet afskrift af Kristian den 4des åbne breve af 1589. Hvis Taterne
ikke inden 8de novbr næst kommende havde forladt Sverrig, skulde
„karlene" hænges, „koner og börn" bringes ud af riget. Sml. plakat af
y 1662 (s. st. 3, 69 f.); se videre neden for anm. 64 og 67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
