Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
Kristian Sehestedt, samme dag fik befaling om at lade repartere og I
ligne alle på arrestanterne gående omkostninger på alle uden for- I
skel »på landet boende proprietarier, præster, fogder, rytterbonder
og andre bønder, ingen undtagne, efter en hvers hartkorn« på den
måde som forordning 9de december 1712 ommældte. 47
Senere androg Kristian Rosenkrantz, i anledning af sagens langsomme
drift,pådens overdragelse tilenkommissionaf3afhamforeslagne med- I
lemmer; kancelli-kollegium formente dog bedst at være, at sagen forblev
»ved ordinære lands lov og ret«; og konseillet tiltrådte denne udtalelse. 48
Til sagens forsinkelse bidrog »komplottets« brogede sammensætning.
Bl. a. talte det »tvende desertører af Mariner-regimentet«, hvilket
efter derom falden interlocutorii kendelse ikke vilde lade sagen mod
dem forfølge og se dem straffede; hvorfor Rosenkrantz d. 31te jan.
1733 forespurgte, om sagen mod de tvende desertører »ved den
civile ret og under et med Tartar-komplotten måtte forfölges«;
hvad der bevilgedes ved kngl. resolution af 20de marts s. å. 49
Om undersøgelsens udfald får vi tilfældigvis nogen oplysning i
det vidtløftige og mærkelige reskript af 23de september 1735, hvori
det hedder, at de i følge reskriptet af 19de septbr 1732 forfulgte
»Tartere dels var henrettede dels bragt til København til arbejde«,
og hvoraf tillige erfares, at kongen havde tilladt, at udgifterne
måtte »forsynes af hans cassa for Nyborg og Tranekær amter,
indtil samme kunde blive lignet på hartkornet«. Rosenkrantz havde
derhos ønsket, at kongen, som sagsøger, skulde »betale hvis i dette
tilfælde var udgivet«; men kongen holdt på godtgörelse af alle amter
i folge det ovenstående reskript til stiftbefalingsmanden. 50
konseillet af 29de avgust; kancelliet havde til dels været af anden
mening, se nysnævnte protokol s. 151 f. —Krigskancelliet lik ordre til at
anbefale kommandanten udi Nyborg at „lade disse arresterede for denne
gang i henseende til deres antal af militaires bevogte".
47. Fynske og smålandske tegn. XVI, 133 f.; jf. Fogtman Alfab. reg.
1, 249.
48. Den nævnte protokol s. 459; statsrådsmøde T"j 1732 (jf. Møllers
Mnemosyne 2, 208).
49. Fynske og smål. tegn. XVI, 194 f.
50. Fogtman 4, 1, 284 f. og 286 (af Fynske og smål. tegn. XVI, 507
b-508 a og 510 a). Reskriptet af y 1735 er et af de mange, der kaster lys
over den praktiske udvikling af retsvæsenet, som gik for sig ved denne tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
