Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
den evropæiske stemning imod dem efterhånden mildnedes noget. 65
Rimeligst er det dog, at det omtrent fra hundredårets midte virkelig
er gået stærkt til agters for vore Tatere som sådanne. Den gradvis
fæstnede indre statsorden, så vei som provins-tugthusenes opret- 66
telse, har næppe heller kunnet andet end bidrage til, så at sige,
at bringe også Taterne ud af omløb.
To spörgsmål påtrænger sig her til drøftelse: hvor vidt skal
de Sigenere, der under navn af Tatere omhandles i loven og
kongebrevene og stundum ellers, betragtes som virkelig hjæmmehørende
i Danmark, eller som biot midlertidige, stadig skiftende, gæster?
Og, hvis der overhovedet til nogen tid har været Sigenere, for hvem
Danmark var blevet den egenlige hjæmstavn, hvor længe holdt de
sig da som et særegent, endog fra samfundets nederste lag adskilt,
folkefærd?
Hvad besvarelsen af det første spörgsmål angår, så er det jo
vist, at de vestevropæiske regeringer i lang tid vedblev at behandle
Sigenerne som uvelkomne indvandrere, hvem man ingen
gæsterets-hensyn skyldte; og den danske var ikke den regering, som med
mindst troskab bevarede traditionen i så henseende, i det den stadig
omtalte eller opfattede »Taterne« som ulidelige fremmede, hvem
det gjaldt om at få på dören, uden at den indlod sig på nogen
skelnelse mellem dem, der muligpris havde været her til stadighed.
Holsten, havde ladet bortføre „die in dortigen Wäldern scliaarenweise
unterliegenden Zigeuner" og søgt at bosætte dem i en eller anden
provins af sit rige.
Over den hidhørende svenske lovgivning (jf. oven for i anm. 25) giver
Rabenius i § 4 af sin disputats (titlen hos Sundt s. 47) en liste, der måske
er fuldstændig, men lider af enkelte unøjagtigheder og misforståelser;
jf., for uden Stiernmans samling, det bekendte Utdrag utur alla publique
handlingar o. s. v. (begynder med 1718) og Quidings Svenskt allmänt
för-fattuingsregister 1865 (i 4). En lang række besværinger fra 1725 af på
rigsdagen, snart af præstestanden snart af den svenske og tinske
landbostand, over Sigenerne og andre omløbere fremkaldte til sidst forordn. j>ä
1741 [ikke 1748], hvis § 1 for Sigenernes vedkommende dog kun gentog
påbudet om deres uddrivelse. I Sverrig fik man endogså Sigenerne (dog
kun utländske) indblandede i 2 forordninger om kvægsygen {’,■ 1770
og T’5 1771 § 3), hvilket har sit sidestykke i de danske forordninger af-f‡
1762 § 7 og II 1775 § 4.
65. Sml. oven for i indledningen s. 13.
66. Se for ved i reskripterne af y 1740 og Y 1741 om det i Viborg,
og snil. oven for s. 49 om det i Odense 1752.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
