Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
over nutids-Sigenernes legemlige udseende af forfattere, der har 8ff
dömt efter selvsyn. Naturligvis er dette ydre særkende Sigenerne I
fuldkommen bevidst, ja de synes at sætte deres stolthed deri. I
Syditalien, Bomen, Ungern o. fl. st. kalde de sig selv »de sorte« SI
(kalé), og en moder følte sig krænket ved, at Liebich udtalte sin
80. Se f. e. om Sigenerne i Tyskland, foruden Liebich, Bischoff s. 2:
de er magre (hager), deres hudfarve er sortebrun eller olivenagtig, öjnene
og håret sorte eller mørkebrune o. s. v. Om de engelske Harriot s. 522:
deres ansigtsfarve (complexion), öjne og hår er mørke (dark); jf. Borrow
1. 18: „their complexion is dark, but not disagreeably so" („a beautiful
olive" hedder det s. 24); og sml. om de ungerske og siebenbiirgske oberst
Francklin 1799 (hos Harriot s. 523): „their complexions–svarthy,
with black eyes and black hair". I sin almindelige skildring af de spanske
Jitanoers fysiske særkender siger Borrow (1, 306): „deres ansigtsfarve er
ingenlunde ensformig, uden for så vidt den gennemgående er mørkere
end Spaniernes lød; ikke sjælden ser man ansigter så mørke som
mulatters, og i få tilfælde af en næsten negeragtig sorthed". For så vidt de
lysere afskygninger ikke er fremkomne ved blanding med Spaniere, kunde
man hermed sammenligne forholdet i de mørke (d. e. sortebrune) indiske
kaster, hvori der efter Rosen (s. 530 f.) „endnu findes og formodenlig altid
vil tindes" mennesker med lys (d. e. lysebrun eller „rødlig") hudfarve;
medens det på den anden side ligger nær at tænke på den, rigtignok
aldeles overfladiske, mørknende eller efter omstændighederne sværtende
indflydelse, som en stadig udsættelse for sollysets umiddelbare
indvirkning udøver på den menneskelige hudfarve (sml. Rosen s. 531). Når den
laveste, halvvilde og halvnøgne, af de tre klasser, hvortil Sigenerne i
Donaufyrstendömmerne henføres af Vaillant (se hos Paspati 1861 s. 148;
jf. Pott 1, 62 f.) siges at være „af en mørkere lød (nogle er næsten sorte)
end de andre", så er forskellen uden tvivl væsenlig følge af
individernes stiirre eller mindre ophold under åben himmel, (af de to øvrige
klasser lever den ene som hustyende, den anden som håndværkere o.
desl.); og man behøver ikke til forklaringen at antage „forskellige
indvandringer".
Efter Sundt s. 18 udmærker storvandringerne sig ved „en mørk
farve, gulbrun hud, sorte hår og öjne"; jf. Meltzens Småbilleder af
folkelivet 1, 26: en fuldblods Taterske var „gustengul" i ansigtet.
81. Ascoli Zigeunerisches s. 153; Puckmayer (hos Pott 1, 27), der
vil have dette navn forstået om de ægte Sigenere, i modsætning til de
blandede, som han kalder „de hvide" (parne). I Wörterb. der
Zigeuner-Sprache 1755 oversættes Zigeuner ved „Kablo". Også i Spanien Calö,
ttert. Calés: Borrow 1, 38; ordfort. s. 21. Af samme betydning er me(l)lele,
se Pott 1, 33 og 2, 454; Liebich 146. — Uden alt fodfæste er Liebleins
forklaring af lralo i Forhandl, i videnskabs-selskabet i Kristiania år 1870
s. 385.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
