Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
forundring over hendes barns hvidhed. Også har vedkommende
lands-folk undertiden ligesom slået modsætningen fast. Udtrykket »brun
som en Tater* er ikke endnu uddød hos os; i Tyskland hedder det
; tscfocarz wie ein Tater« eller *geel (gelb) wie en Tatter«. Dagdrivere
: eller gavtyve, der vilde gælde for Sigenere, siges at have indgnedet
sig i ansigt og på hænder med fleskesvær (Speckswarte) eller med
. saften af en i Norden velbekendt plante (Lycopus europæus), som
man derfor stundum har tillagt navnet »Zigeunerkraut«.
Overhovedet må man antage, at ved flere af de naturting og genstande,
der i folkesprogene findes opnævnte efter Sigenerne, har
sammen-ligningspunktet nærmest ligget i den morke lod eller den sorte
farve. Således med »the gipsey moth«, en art sommerfugl eller
natsværmer (bombyx dispar), og med »Zigeuncrapfel«, et lille sort
uspiseligt æble (malum pellicula nigra). Fremdeles med
»Tater-havret:, der i Sverrigs vestlige provinser betegner det samme (avena
strigosa) som »Svarthavre« i Vester-Småland og »sort havre« nogle
8*2. Liebieh s. 21 auni. 2. Hun pegede på pattegluttens ravnsorte
hår med det udbrud: „min dreng er sort!" Måske vilde hun dog. kun
afvise mistanke om, at drengen skulde være kakerlak; jf. for ved s. 315
og i anm. 79.
83. Videnskab, selsk. ordb. under „Tater"; Pott 1, 28 og 30, jf.
2, 260; samt Brem. Wrtb. og Holstein. Idiot, „hij is zoo zwart als een
lieiden" Pirks s. 154.
84. Et eksempel med en Tysker se hos Schudt 1, 484 (Holberg Jod.
hist. 2, 716); med to Svenskere 1737 hos Sundt s. 81.
85. Nemnichs Polyglotten-Lexieon der Natur-Gesehichte (1793-98; 3,
479. Pen giver virkelig en sort farve, jf. også de dansk-norske navne
„Sværtevæld, Svartegræs og Blækgras" (Jenssen-Tnsch Nordiske
plantenavne s. 139). Efter en ældre forfatter. Lyte: Nievre herball, or
hi-story of piants, 1578 i fol. [d. e. overså ttclse på anden hånd af
Neder-la’nderen Rembert Dodoens’e Cruydeboeck 1554 o. s. v.], og flere yngre
(som N. Dorph Gunnerus, disputats De usu plantarum indigenarum. Kbh.
1773 s. 2; Böhmer: Teehnische Geschiehte der Pflanzen 1794 2. 287) var
det rigtignok Sigenerne, der brugte denne sværte på sig selv: men
Svenskeren Retzius (Flora oeeonomiea 1806 s. 437) har vei ret, når han forklarer
sagnet om „landstrygere, der vilde passere for Sigenere".
86. Nemnieh 4 , 924. Hos hannen er forvingerne gulbrune og
sortagtige, se Kspers Die Schmetterlinge in Abbildungen nach der Natur ved
Toussaint von Charpentier 3, 197 og tab. 38 tig. 1.
87. Popowitseh Versuih einer Vereinigung der Mundarten von
Teutsch-laud 1780 s. 637.
88. Rietz Svonskt dialekt-leksikon; Langes Håndbog i den danske
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
