Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
hed, at Moth i sin håndskrevne danske ordbog kun kender det 1
første i det sidstes betydning; også er mindet om Taternes
troldkyndighed knyttet til den knude (Taterhnuden), som troldkærling- 1
erne slog ved deres »målen« af de syge. Taterkvindernes
hånd-spåning omtales endnu langt hen i tiden; og noget af æren for den
færdighed i alle hånde troldkunster, som siden tillægges natmands- 1
Taterne, så vei som Jøderne, indtog en undtagelses-stilling over for loven,
vil man skönne, at den af Hedegård i hans forklaring af lovens 5die bog
(1774 s. 731) rejste betænkelighed er så temmelig unødig.
102. Gamle- kongl. samlinger nr 774 p (1713): „Tatter (en) kaldes den,
som giver sig ud for at kunne spå, vates. I)u er af Tatter art,
vatespro-fecto es. Han skal blive en god Tatter med tiden, Lydio more". Sml.
for ved s. 303 i resk. g 1732; Coldings Dictionarium 1626: „Tattere og
spåfolk, vene tic i".
103. „Tartarknuden" [med hovedtonen på første stavelse]
Bording († 1677) Poetiske skrifter 1, 318, hvor beskrivelsen af
signe-kærlingen, der „nævner helgnes navn i femten tylter tal" i øvrigt
ikke særlig passer på en Taterkvind, hvilket l’or så vidt snarere
kunde siges om Fredrik Horns tilsvarende skildring i „Testament
over lille Soldan" (i Poesiens misbrug 1731 s. 138 f.), hvor det hedder
om signekærlingen, at „i munden havde hun en stumped pibe", som man
derved kunde tænke på Sigenerindernes lidenskabelige kærlighed til
tobak (Grellmann s. 47 f., Liebich s. 87; sml. Fyns avis 1847 nr 51).
Imidlertid lader han hendes signeord være bagvendt dansk; og det må
overhovedet ikke glemmes, at heller ikke signen, målen o. s.v. på nogen
måde var Sigenernes opfindelse eller særeje. — „Taterknude" i denne
forbindelse er i øvrigt af anden art, eller i det mindste af anden
bestemmelse, end den „troldknude" (d. c. forgörelses-knude), der omtales hos
Hyltén-Cavallius i „Wärend och Yirdarne" 1, 442, og end de 3 knuder,
hvormed man bandt for vinden (Thieles folkesagn 2, 52; Werlauffs antegn,
til Holbergs lystspil 2den udg. s. 389 f.).
104. Den gamle moralist i Viborger samler 1828 nr 50 „formoder, at
vedkommende jurisdiktioner og præster, hvor de gamle såkaldte
natmands-folk bode, levede og havde tilhold, må sande: at denne menneskeklasse,
kan den end ikke rangere med Taterne, hvis gamle kvinder spå af
hænderne og hvis mænd og börn muligt ere et slags fornemmere kæltringer
end natmændene, dog nu til dags mærkeligen har aftaget". Ilvor vei
tider og tanker i denne tirade på en uheldig måde er sammenspundne,
er det hele dog vei nærmest at henføre til forfatterens ungdomsminder,
eller til en tid (i sidste halvdel af forrige hundredår), da der endnu fandtes
en halv officiel natmandsklasse, og da Taterne (i Jylland) endnu førte en
noget mere selvstændig tilværelse end senere hen. — Om
natmandsfolk-enes (særlig glarmesterfolkenes) troldkyndighed se oven for s. 268.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
