Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
også i Danmark har udmærket sig som fiffige hestehandlere, får
man intetsteds noget at vide om. 10!
At Tatere, som tilfældet var i Sverrig, skulde have fundet I
lejlighed til at bosætte sig som handlende i købstæderne, er 101
næppe troligt. Heller ikke findes nogen antydning af, at man I
enten der eller på landet har ansat dem som bødler eller brugt
dem som faste kreaturflåere; ti det er ingenlunde nødvendigt at I
antage noget sådant for at forklare sig godsejernes uvillie, der frem- 10"
lyser af forordninger både for kongeriget og for hertugdømmerne, 10j
til at indlade sig på alvorlig forfølgelse af dem. Hermed stemmer I
det også, at i den nyeste tid stilles Taterne i modsætning til de
egenlige natmandsfolk og sammen med glarmesterfolkene. i OS
Der er dog endnu et træk af Sigenernes åndelige fysiognomi,
således som dette i al fald afspejler sig i samtidige iagttageres og
i almuens opfattelse, hvilket jeg skal fremhæve som en ikke upas- I
sende slutning på dette afsnit. Det er den skik, de siges at have
haft: at fri sig selv for byrden af deres aflældige gamle og disse
for byrden af et unyttigt og glædeløst liv ved at drukne dem i et
mosehul eller nedgrave dem levende i jorden.
Den ældste beretning giver Heimricli i sin nordfrisiske
krønnike, i det han fortæller om de ovennævnte »Tartere«, der i vint- ]
105. Se bl. a. fra Sverrig den ovennævnte kngl. kundgørelse af J
1727 § 8; sml. Liebich s. 69 f. og Sundt s. 150 (fra nutiden). Efter de
Thous fortsætter under 1612 kendte Sigenerne (Ægyptii seu Hoemi) visse
urter, som de gav gamle ralliker at æde, og hvorved de i kort tid
skaffede dem et kortvarigt huld, — et hestehandlerkneb eller et
tromme-sals-mysterium, der ikke hører til de mest utrolige (jf. Grellmann
s. 88!).
106. At nogle af dem havde nedsat sig i små svenske stæder
forudsættes nemlig og udtales i kundgørelsen J 1727 §8 og i fo. V 1748 afsnit
1; jf. for ved anm. 67.
107. I Ungern og Siebenbiirgen har de gjort tjæneste som
skarprettere og desl., se Grellmann 91 f., efter hvem kreaturflåningen intetsteds
hører til deres regelrette sysler.
108. Denne mefling kan heller ikke uden vilkårlighed indlægges i
udtrykkene „underholdes", „holde" og „underholde" i kongebrevene af y
1554, ff 1561 og f 1570.
109. Se straks for ved anm. 104 og s. 321.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
