Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
moder, ja endog af fader og moder, at disse havde været til stede
1 ved jordfæstelser, hvor de gamle med deres eget samtykke
(mit ihrem Willen) blev levende begiavne. Efter at den
pågældende var ifort sine bedste klæder, og efter at der i hans påsyn
inde i en skov (iui tiefen Walde) var opkastet en grav,
nedsænkedes han eller hun langsomt i denne, medens de omstående frænder
og venner »sang«: dsclia tele, dscha tele, o polopen baro wele
[ (vela), hvilket ordret oversat betyder: gå ned! gå ned! verden bliver
stor (d. e., efter Sigenernes egen forklaring, formerer sig; d. v. s.:
9 du må göre plads for den yngre slægt). Liebich bemærker, at
1 denne frivillige dodshengivelse forklarer en ældre fortælling om
en gammel forfulgt Sigenerkvind, der havde ladet sig levende be-
0 grave af en hyrde. End videre berettes det, at da den engelske
Taterkonge 1835 afgik ved døden, vilde haus efterlevende enke
1 endelig begraves med ham; men selv om efterretningen var
tilstrækkelig hjæmlet, går det ikke an straks at søge noget særlig
indisk i et sådant uregelret udbrud af ægteskabelig sorg. Endelig
hørte Sundt 1847 af en ægte norsk fant (storvandring, Tater),
hvorledes hans bedstefader, da han i en alder af over 100 år folte sig
mæt af dage, »efter fædrenes vis« havde samlet sine slægtninge
i på bredden af en Qæläso oppe i Nordlandene, og efter at have
119. Liebich s. 53. Ilos Müllenhoff hedder det: medens de „råbte":
:|: ihiek ünner : : de Well is di yram (o. s v.). Liebich har også hort denne
„læsemåde", og af udfaldet af de forsøg, han har ladet Sigenere gore
med at oversætte den på romani dschib, slutter han, at dette udråb ikke
har været det oprindelige, men kun har skullet tjæne til forklaring af „o
polopen baro vela". Det vilde da rigtignok være en temmelig fri
fortolkning, der ikke vei kan tænkes udgået fra Sigenere, hvis man ikke tor
antage „baro" i teksten for en senere misforståelse af eller
sammenblanding med pcharo (Pott 2, 379; paro hos Liebich, hos Paspati også baro),
tung, besværlig, hvilket synes at give en simplere mening.
120. Rudiger Neuester Zuwachs der Sprachkunde I, 46 (17S2) efter
mundtlig overlevering. Tildragelsen, der skulde være indtruffen ved R.s
fødeby, sættes en 100 år tilbage i tiden.
121. Heister s. 52 uden angivelse af hjainmel (en avis?), sml. Sundt
s. 129, og N. M. Petersens bemærkning i Annal. f. nord. oldkynd. 1836-37
s. 186 i anledning af Ronifacius’s fortælling (se Jaffés Monumenta
mogunt-ina s. 172) om hans tids Vender. — Ellers udbryder ved en Sigeners
dødsfald hele banden i klageråb; „kun enken tier" (Liebich s. 54).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
