Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
til »rot« d. e. tigger, der allerede findes i vokabularet til liber 1
vagatorum. Så godt som al vor kundskab til dette jyske
kæltringsprog skylder vi de to for nævnte småskrifter af Dorph fra 1824
og 1837, hvori der, foruden nogle bemærkninger om orddannelsen,
böjningen o. s. v. og en lille sprogprøve i form af en samtale, gives
så vei en rotvælsk-dansk som en dansk-rotvælsk ordfortegnelse. 2
Uden grund er ægtheden af alt det ved Dorph tilvejebragte
materiale bleven draget i tvivl. F. M. Lange fortæller 1836, at en
da afdod embedsmand, der havde været herredsfoged i Viborg egnen,
en gang for ham havde ytret den mening, at dette hele sprog var
opdigtelse, hvormed fangerne i Viborg tugthus havde ført Dorph
bag lyset. »Men«, bemærker Lange med rette, »sprogets
virkelighed stadfæstes ved sammenligning med Christensens og Pfisters
ordsamlinger, ja ved ældre ordbøger fra 1755, 1583 og 1528«. 3
Han kunde have tilføjet: ved overensstemmelse med uafhængige
vidnesbyrd og tidligere optegnelser fra Fyn, Sverrig o. s. v. Og
det er egenlig kun fra dette synspunkt, hvor sammenhængen til
forskellige sider viser sig, at jeg her lægger vægt på sagen. Dorph
1. Sml. udtryk som „kræmmerlatin, pluddervælsk". Det nederlandske
„kraemers-latijn" oversættes af Kilian (1599) „lingua fietitia mendicorum
et nebulonum erronum"; jf. den spottende auvendelse i Firmenichs
Germaniens Vølkerstimmen 1, 449 (Køln), og „kramers-tael" om en art
kragemål („akarm, dakat" for arm, dat) i Adrian van de Vennes Tafereel van de
belacchende werelt, Gravenhage 1635 s. 137, samt „tliieve’s latin" om det
engelske Cant (Borrow 2, 130). „Rottwelsck" om landstrygernes digtede
sprog forekommer allerede i det baselske håndskrift d. e. for 1500; i
følge Avé-Lallemant har de dog aldrig været så beskedne selv at bruge
denne benævnelse. Om „vælsk" se de af Avé-L. 3, 22 anførte sprogværker,
jf. Schierns Historiske studier, 1, 267 anm. 1; dermed beslægtet er
„Wahl-erey" neden for 1687.
2. Hos ingen senere har jeg truö’et noget stof af betydenhed, der
ikke findes hos Dorph eller er taget fra ham. Mærk dog ptikkasch St.
Blicher i Nordlyset 1829 s. 416 (Samlede noveller 1, 242), hvilket ord i
et hvert tilfælde, tillige med de hosstående, er urigtig forklaret i l’. L.
Møllers udgave (1, 34, 2det opl. 1, 36); samt valke stille! K. Etlars
Hede-manden 1840 s. 153. Om „grylle" tigge i Dansk folkebl. 7de årg. s. 111
sp. 2 se Molbechs dial.-leks. s. 181.
3. Udvalg af kriminalsager 1. 61 anm. — Om alle natmandsfolk i
den seneste, tid kunde tale kæltringsproget, er vistnok tvivlsomt, se St.
Blicher Viborg aint 1839 s. 22 anm. jf. dog ov. for s. 253 anm. 75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
