Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
har i ovrigt selv gjort rede for, hvorledes han har fået stoffet i
hænde: hovedmassen ved at udfritte en i Viborg tugthus
hensiddende fange, der i det mindste ikke hostede tak af sine kammerater
for sin åbenmundethed; tillægene i anden udgave ved meddelelse
4 fra en jysk retsbetjænt.
5 Gennemlæser man prøven på »prævelikvant-sproget* hos
Dorph, vil man få indtrykket af, at det er en art formummet
dansk eller rettere: et fordækt jysk, man har for sig. Hele
underlaget er hjæmligt: udsagnsordenes, navneordenes og tillægs-
6 ordenes böjning er dansk (jysk). Ligeså alle småordene: stedord,
kendeord, bindeord, forholdsord, hjælpe-udsagnsord, samt
ordstillingen. Endog af de midler, hvormed forklædningen er udført,
synes nogle at være af indenlandsk fabrikat. Enkelte ord i Dorphs
leksikon må betragtes som jyske (danske) med vilkårlig underlagt
7 betydning, f. e. »kuller« (kugler) hagl, »ouest« (owest, øverst) hat,
»skråler« degn, »skruppe« hövle. Det -faris, der hænges bag efter
alle slags ord (undertiden indskudt for ved bøjningsendelsen: »tål-
8 taris-er« tåler), vides ikke anvendt nogetsteds uden for Jylland. Det
samme gælder nok om udvidelserne »diggel« did, der, »higgel«, hid,
her, »niggel« ned.
Ligesom end videre latinske gloser er usædvanlig talrige i
4. Begynd, af fort. til udg. 1837 (jf. oven for s. 259 anm. 86);
Københavnsposten s. &. nr 230. hvor retsbetjænten, — om hvem prof. Dorphs
familie ingen nærmere oplysning har kunnet give mig, — siges da at være
afdød. De ord, der skriver sig fra ham, burde i en ny udgave særlig
udpeges; for ved de af dem, som er anførte i det følgende, er sat en
stjærne (*).
5. „prævelikvant" den som taler (præveler) smukt (kvant) henfører
Pott 2, 211 til hol), prevelen, tale hemmelig og sagte (jf. preutelen hos
Kilian).
6. Tysk er dog flertalsmærket s i „rullers" mølle-r s. 43 (rotv. Roller,
en møller) og „jarms" ir s. 63. Ligeledes navneformsmarket i „josen"
sove (joschen; jødisk josclin-en) og „stilen" anholde (= stilla hos Sundt;
sigensk)
7. „Börren" byrde, dragt er, som Henrichsen bemærker, ren jysk
b&de i form og betydning og hører ikke hid.
8. -(t)aris er vist taget fra Taterne, jf. ov. for s. 320 anm. 93. Det
waldheimske leksikon fra 1726 (optrykt hos Avé-L. 4,113 ff.) har tcknMarü
skomager (Schuster) som „Zigeunerisch". Sml. Pott I, 103 og 108.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
