- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
335

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

335

I

visse tilfælde jeg, min, »dinnoses« o. s. v. er udgået fra ældre
nedertysk rotvælsk; ti Bedeler orden har »minots verfokt ik ga

1 wech«; i rodi betyder »minnus« jeg [mig?], »minnuses« min [jegs].
Men slægtskabet strækker sig til en masse enkelte ord, og falder
straks i öjnene, når man fæster blikket på de selvstændige indskud
i den nævnte Bedeler orden d. v. s. den nedertyske udgave (fra

2 kort efter 1510) af Liber vagatorum. Den sidstes rotvælske
vokabular er nemlig i hin bearbejdelse blevet forøget med omtrent 60
gloser, i reglen tilßjede ved enden af de forskellige bogstaver.
Men netop af disse særlig nedertyske gaunerord genfindes mer end
trediedelen i Dorphs leksikon, og flere af denne trediepart viser sig
atter dels hos Sundt dels i den fortegnelse på næppe 30 ord af det
såkaldte bænarusk (tonen på sidste stavelse) eller de boråsiske
handelssvendes »opdigtede sprog«, der er bevaret i et skrift fra

lys, lampe er første led naturligvis den jyske form for lue. — Som fælles
tysk-(nedertysk-)dansk viser sig endelserne -er, (-er)i, den sidste af romansk
oprindelse.

11. Om brngen se Dorph i indledn. til leksik., Sundt s. 383; sml.
hos denne s. 268 anm. det bo-, som i de svenske Dalkarles „skinnaremål"
saftes for ved de personlige stedord?

12. Af Der Bedeler orden, som synes at stedfæste sig til det
Brunsvigske eller Magdehurgske, ejer vort kngl. bibl. det eneste lævnede
grundtryk. Dette har Avé-L. ladet optrykke (1, 185-206) tillige med den efter
hans mening ældste udgave af Liber vagatorum, hvoraf han antager, at
B. o. er umiddelbar oversat. Rimeligvis haves dog et mellemled i den
Avé-L. (og mig) ubekendte ,,nederrinske"(kftlnske) oversættelse, isa-r hvis
det virkelig er efter denne, at den senere nederlandske oversættelse er
gjort. Den ældste, ellers ukendte, udgave af denne henføres til 1547 i
følge omtalen som „libellus ten ton ica lingua ante quinquaginta annos
consrriptus" etc. i De literis et lingua Getarum sine Gothorum. Leyden
1597. af Bnnav. Vulcanius Bruggensis, der s. 107 ff. giver et uddrag
(optrykt hos Avé-L. 4, 80) af dens vokabular. En ny udgave fra 1613 af
den nederlandske oversættelse kender jeg kun gennem Adr. van de Vennes
ovennævnte skrift, hvis „Gielers Vorabulacr" eller „Ilael Tael" (s. 133 ff.)
siges hentet derfra. Se Wagner i Serapenm 1862 s. 114 ff. jfrt med s.
104 anm. og med Wellers Repertor. typograph. s. 65 og 455 Slægttavlon
bliver da: 1. den overtyske grundtekst; 2. den nederrinske oversættelse;
3a. den nedertyske oversættelse; 3b. den nederlandske oversættelse.
Hvilke af sine i 1 manglende vokabler 3a har lånt fra 2, lader si;: kun
til dels bestemme ved aflæggerne at 3 b, som desuden må have haft visse
egenheder (tilsætninger), der som sådanne har selvstændig betydning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free