Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
Bedeler ordens vokabular, der er overplantet fra Liber vagatorum,
af hvis temmelig talrige jødiske ord navnlig intet eneste møder os
hos Dorph eller de andre nordboer.
I stedet for den gamle, ved boghandlernes forsorg idelig
fornyede, men i indhold og form stivnede folkebog trådte fra slut- l i
ningen af det 17de hundredår af, væsenlig som politiforanstaltning,
16. Af de omtrent 220 gloser, der er fælles for L. v. og B. o., er
kabas hoved [kobis, kibes 1687 og senere med samme betydning] = kåbes
hos Dorph; det synes taget fra „germ. [d. e. oversysk] ta&is-kraut, gal.
chou cabut, ital. cabuzzo" anført af Kilian under kabuys-koole [kabudskål,
hovedkål] = kabis eller kabus i Stalders Schweiz. Idiotikon 1812. Verlunschen
forstå (Gerold Edlibach verlinschen) er =forlunse hos Dorph og Sundt (jf.
lunse høre hos hægge). Til meng[er] kedelflikker hører hos Dorph, foruden
uso. mænge, hvoraf no. mængeri, sammensætninger med -mænger
(ballert-mænger, holtesmænger), der er fortrængte af tysk gaunersprog, men tindes
i ældre tyske skrifter og i nuværende tyske sprogarter (Avé-L. 3, 31 f.,
4, 230; sml. Kilian under mangher, mengher og Schmeller Bayer. Wrtrb.
2, 599). Grifling finger (hånd: Sundt), streifling benklæder (Hosen; 1687
Strümpfe = Dorph, jf. strikling hos Sundt) og windfang kappe (sejl:
Sundt) findes også 1687 og senere; ligeledes roll mølle [1687 rolle vogn]
og schmunck fedt (ruller mølle, rullik vogn, smung-es hos Dorph); så vei som
hocken (hos Kilian hocken eller hucken, desidere), der i betydning svarer
til hunke hos Dal og Dorph. Spranckarl eller sprankhart salt (også hos Gr.
Edlibach) er = sprar.ker i en samling fra fyrstendømmet Bayreuth 1750
(Avé-L. 4, 139), siden sprunkert, sprenkert, svarende til sprang-es hos
Dorph. Også dieren se, drilling sko, Junckart eller/unekhart ild og wenrfrjcÅ(-ck)
ost (de to sidste også i Edlibach» vokabular, wenderich i baseler hskr.)
genspejler sig kun middelbar hos Dorph. Misligt, uagtet den fælles
bemærkelse „djævel", er Sundts forsøg på at gore ganhart i lib. vag.
(„ganghart" i den af Ristelhuber oversatte udgave; forvendt til „gambart" i B.
o.) til stamfader for „jennik" (jænniken) i rodi.og jysk kæltringsprog. Ti
medens det første menes at være beslægtet med „gan" gå — hvor vei
man måske kunde tænke på overtysk „gan" gnist (Smeller 2, 50) —, er det
sidste ikke andet end nedertysk Jänicke (Potts Personennamen 2den udg.
s. 120, Vilmars Namenbiichlein 3die udg. s. 7) = Kleinhans, med hvilket
navn den nordtyske bonde endnu betegner djævelen (Schambach).
17. Med dennes vokabular er det også, at f. e. Wenzel Sclierü’er omtr.
1650 liar spækket en gildesvise, i hvilken jeg første gang finder brugt
(Weimar. Jahrh. 1, 340) nobis nej, ingenlunde (senere noves) = nobes hos
Dorph [jf. nabis i månsing]. Dog vei ikke egenlig = for djævelen! jf.
nobisse, kakodæmon hos Kilian? af det også hos os bekendte notis-kroech
helvede (nobiskru Syvs håndskr. ordbog, jf. Petersens literaturhist. 4,409
og Molbechs dial.-leks. s. 372 nederst), hvorom bl. a. se Brem. Wrtrb. 3,
254 og Grimms Mythologi 2den udg. s. 766, 953 f. Mærk sammensæt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
