- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
339

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

339

en hel række selvstændige bidrag til rotvælskens leksikografi, i
hvilke man for förste gang støder på adskillige udtryk, som man
alligevel med god grund i de fleste tilfælde tör tillægge en betydelig
höjere alder end det tilfældige optegnelses-år. Ældst, nemlig fra
1687, er »Andreas Hempels Wahlerey«, der består af omtrent 200
gloser og er således kaldet efter hemmelighedens forråder, et
arresteret medlem af en mellem Leipzig og Dresden huserende
tyvebande. Bortset fra uvæsenlige lydafskygninger, for det meste
grundede i tyske dialekt-elegenheder, har flere af ordene hos Dorph deres
umiddelbare forbilleder i denne fortegnelse. Således blank-es
brændevin (1687 »Plancke« vin, siden også blanckert), fennerik ost
(= fandrik hos Sundt), forpasse sælge, fæme hånd (»føhme« =
senere fehme), hornikkel ko, kemsel skjorte, særk (»gemsel«, siden
også kemsle; af romansk oprindelse), kit hytte (»kütte« af jødisk
opr.), knaggert skov, læng(e)ling polse, overman hat (»obermann«),
pumpe låne, borge, scheunling öje (»scheindling« vindue = i
senere fortegnelser scheinling, også med betydn. öje), skabelle lo,
lade, (»schabelle«), sneller bøsse, strelig vej (»strehle«), svas nat
(»schwartz« og »schwärtz« = »schwertz« i L. vag. og B. ord.),
trappert hest, tritling sko, tyre se, vaidlinger benklæder
(»weit-8 linge«).

Ovenstående vil være tilstrækkeligt for mit formål:
tilvejebringelsen af et faktisk grundlag for vurderingen af rotvælskens
betydning for dannelsen af det jyske kæltringsprog. At gennemføre

ningerne med noves- i Antons Wrtrb. der Gauner- und Diebessprache,
3die opl. 1859.

18. Hempels Wahlerey er optrykt hos Avé-Lallem. 4, 93 ff. Den
hos Dorph enestående sammensætning kamin-flanser skorstensfejer [hos
Sundt fordrejet til fransjar] har alene hos Hempel 8 sidestykker med
-„pflantzer". Ved andre ord er afstanden længere: ruak-et, stri, halm
(„rauschert"; L. v. og B. o. „rauschart" strisæk); dummer bødel, rakker,
natmand („tammer", men 1753 „demmer"; efter Avé-L. ai jødisk oprind, d.
e. den urene); sjavver brækjærn („schoberbarthel", men „schaber" i den
ko-burgske designation hos Avé-L. 4, 126; jødisk). Dorphs hayni bonde er
- haehnig i hanoversk rotvælsk (Avé-L. 4, 546; jf. 3, XX f.) d. e. en
udvidelse af „bache" hos Hempel o. a. „Hans Hache" skal i skrifter fra
det 16de hundredir være et hyppigt spottenavn pi bonden (H. v.
Fallers-leben i Weim. Jahrb. 1, 343). — Da Kilian har verpassen permutare,
antager jeg ikke med Avé-L. (2, 322 f., 4, 581) ordet for jødisk.

•22*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free