Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
dannelsen -ni i rumni kone og *gurun(j)i ko. I *garo æg, maro
bred, sero se o. s. v. er o den sædvanlige hankönsendelse, svarende
til hunköns-endelsen i f. e. i katshedi brændevin (egenl. brændt). 22
I *mangave tigge ligger på en gang et minde om en böjningsform,
og en misforståelse (egenl. jeg tigger). 23
I bægge udgaverne af sin bog har Dorph været gennemgående
uheldig med at bestemme, hvilke gloser der stammer fra
»romanisken«. Derunder har han stundum på slump henført den ene
af flere benævnelser for samme genstand eller begreb; men en sådan
flerfoldighed er allerede en naturlig følge af rotvælskens brogede
sammensætning af jødiske, tyskagtige og romanske bestanddele,
hvortil i det jyske kæltringsprog, foruden nogle ren tyske
(neder-tyske) ord, kommer adskillige omlavelser eller tillavelser af latinske
og danske. I virkeligheden er af de næsten 500 gloser i første
udgave næppe 30 »romaniske«, derimod over 30 af de omtrent 60
22. Om disse egenheders natur så vei som om deres forhold til
nyere indiske sprogarter (og til Sanskrit) se Pott i første del. Ægte
sigensk er tonefaldet i *gabén (= Böhtlingk fra Rusland chabé), se
navnlig Ascoli s. 72 ff. jf. Sundt s. 366 (i 5). Formen lovi penge (som hos
Pfister) står for love d. e. den regelrette flertalsdannelse i hankönsord.
I * bal ora gris [skulde i nævneform hedde enten baloro kankön eller balori
hunk.] og *retshori and [ælling], bægge som hos Grellmann s. 290 f.,
haves måske en ægte indisk (sindhisk) formindskelses-endelse, skönt
forbindelses-måden synes påvirket af valakisk (-or af lat.-oZ-us): Ascoli s.
91 f.
23. Jf. „bettein mangawa" Wrtrb. von der Zigeunersprache 1755
(udgivet som tillæg, „Beytrag", til den rotwellsche Grammat. s. å.) og
Grellmann, samt om måden, hvorpå slige misforståelser fremkommer, Pott 1,
68 f. (hos Dorph må * shak kul være en fejl for s. kål, se Pott 2, 229).
Med de i anm. 6 nævnte undtagelser anfører Dorph ellers altid
udsagnsordene i nutid; den tilsvarende form af „stilen" vilde være stilave. På en
forhærdelse af v i lighed med den af l (tredie persons mærke i nntid
eller kendebogstav for tillægsform i fortid), som forekommer, hvor sproget
er ved at opløse sig eller ligger i ruiner, tör jeg derfor ikke tænke; se
Pott 1, 409 efter Borrow, og Smart s. 16 nederst = hos Sundt dela give
(= de, der egenlig er bydeform), mula dø, panla binde. Sml. måske
mangöhlen tigge, hvoraf mangöhler tigger, i en gaunerordbog fra 1820
(Avé-Lallem. 4, 234); ellers i rotvælsk mangen = manga bos Sundt. Uforvansket
romanisk fattes navneform, og „jeg, han vil tigge" udtrykkes ved:
me kamdva te mangdv jov kaméla te mangil
jeg vil at(jeg) tigger han vil at(han)tigger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
