- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
344

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344

den vaklende skrivemåde med kj, sh (i første udg. sch) i det
tilsvarende ord hos Dorph. Derimod er forlydende dsch blevet til j
i jukkel hund, jup hos Dorph = i juklo, ju[v] og flere ord hos
Sundt. Medens denne overgang i norsk-svensk romani stetter sig
til udtalen hos de finske Sigenere, er det på den anden side uden 2(
al tvivl samme lyd, der betegnes ved »juckel, jua« (flertal) i den 27
tyske Sigenerordbog 1755; ligesom man at og til i tysk-romaniske
vokabularer genfinder de dorphske former *øaro (jf. det waldheimske
leksikon 1726, Bischoff 1827), *geb o. s. v. Med den i øvrigt
forvirrede og lidet selvstamdige ordliste hos Grellmann bliver ligheden
i tillægene hos Dorph undertiden endog mistænkelig f. e. ved *antru
(= garo) og *hanj brønd; lidt friere behandlet, og måske derfor
mere pålideligt, er *skino tin af »schino« (hos Grellmann). Stærkt
medtagne eller tillæmpede er deis dag (vei at læse dæjs) og sjoger
brav, jævnførte med dives og schukar hos Sundt og andre; for
ikke at tale om *gottels sukker = »guiot« hos Sundt (af gudlo
sød). Daniseret er endelig det för nævnte kjor-er, shur-er
(»tjår-are« hos Sundt), hvoraf er dannet kjore stjæle (»tjåra« Sundt) og
*schureri tyveri. 28»

Forrådet af Sigenerord er langt ringere i Dorphs samling end
i Sundts, hvor det, foruden med græske, er isprængt med russiske
og især med finske ord. Sammenlignet med tysk - rotvælske 2S
vokabularer har derimod Dorphs overtallet af Sigenerord. Sådanne

26. Jf. djuli pige fra Finland hos Bugge s. 147 [dj udtalt som ;’? se
Hof i Dial. vestrog. s. 75 og Nordvalls Lärobok i modersmålet 1863 s.
12] = dschuli hos Pott 2, 215 8ml. juje, guja hos Sundt.

27. Også ved „juckel" i Christensens rotv. ordfortegnelse; men ikke
ved „iuket" (trykfejl for iukel) hos Bon. Vulcan., i hvis romaniske
ordliste, meddelt af Jos. Scaliger, j-lyd udtrykkes ved y.

28. Jf. dog 8choren i hanov. rotv., schuren og schurer hos Avé-L. 4,
603. — Sjur-is-er hos Dorph er prævelikvantisk udvidelse af „shurer".

29. Jf. Bugge s. 148 f. Om det ikke gamle tab af grammatikalske
former se Sundt s. 98. — Des værre kender jeg ikke Samuel
Björck-mans Dissertatio de Cingaris (præs. Andr. Grönwall) Upsalæ 1730 uden
af Rabenii disputats 1791 (præside Fant; ov. f. § 6 i anm. 64) s. 9, hvor
det siges, at B. efter en i Upsala arresteret Sigener, Jakob Helsing, havde
meddelt omtr. 50 ord, som R. havde sammenlignet med fortegnelsen hos
Grellmann og fundet stemmende dermed („verba utriusque omnino eadem
invenimus").

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free