Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
ublandede efterkommere af kæltringer, hvilke foruden en del af deres
forfædres sædvaner og sysler og påfaldende udvortes have beholdt en
hel del udtryk af det blandingssprog, som også de jyske
natmænds-folk bruge. Enkelte sådanne ere også optagne af de andre bonder
i disse sogne, og man horer f. e. i Østerulvslev ofte bønderne sige:
gid jænniken nøkke dig!« d. e. gid fanden tage dig. Formodelig 37
er dog disse og de fleste lignende ord nu glemte af vor almue. 38
Mærkeligst er de nordiske omloberes eget kendingsnavn sk o jer
(norsk sköjer, svensk skojare udt. skåjare), der i Sverrig end ikke
er blevet aldeles fremmed for det nyere lovsprog. Dorph forklarer
ordet ved »en vandrer, en rejsende, landlober«. Egenlig eller
oprindelig var det dog nok det navn, hvormed glarmesterfolket
(pro-fessionisterne) betegnede sig selv så vei i modsætning til smælemer
(Tataris? oven for s. 321) d. e. Sigener, Tater som til dæmmer
eller fesser [af rotv. fetzer] d. e. rakker, natmand. Udtrykket »de
rejsende« (ov. f. s. 224) betragter jeg som et slags oversættelse af
»skojerer« (jysk flertal). I Norge brages bægge navnene:
»rejsende« af omløberne selv, »sköjer« af almuen om dem; Sundt
anvender det sidste med en lignende indskrænkning som den af mig
antagne. Den fortjænstfulde forfatter bemærker rigtig: »ordet er
oprindelig ikke norsk — dette skönnes allerede af dets unorske
klang med hårdt k foran, ö - men hidført fra Sverige«. Det er 39
imidlertid lige så lidt svensk. Ti ved en i Drente i Nordholland
den 6te febr. 1677 udstedt plakat forbødes det at købe eller
tilbytte sig rug, humle eller uld af »Heydenen [SigenereJ, bedelaers,
schojers of [eller] vagabonden«, hvilke man ej heller måtte huse 40
37. Sml. oven for s. 320. Molbechs hjæmmelsmand har jeg ikke
kunnet opdage blandt samlingerne til hans dial.-leks. i det kngl. bibliot.
Bægge de fremhævede ord findes både hos Dorph og Sundt; jf. i anm.
16-Samme fromme ønske lyder på romani:
te lell tot o heng Pott 1, 359
at tager dig den djævel.
38. Det alsiske borik æsel, optegnet af Warming 1857, = „bork" hos
Grolman og purikka, purika hos Pott (2, 416) og Liebich er sikkert kommet
denne vej. Jf. Diez Etymol. Wrtrb. 2den udg. 1, 96. Om „Tartarer"
(Tatere) på Als se D. saml. 5, 295.
39. Beretning om fante- eller landstrygerfolket s. 16-17, 21-22.
40. Dirks s. 80. — Om det nyere hollandske tyvesprogs forhold til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
