Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
længer end en nat; og ordet slutter sig til et udsagnsord »schoyen*
= Dorph skoje, svensk skoja, der både forekommer i en tidligere
1 nederlandsk ordbog, og endnu lever i fransk Flandern. Det har da
uden tvivl allerede i Danmark fået sit sch omstøbt til sk, og er i
denne form vandret over til Sverrig og Norge. En mening, der
hænger sammen med min opfattelse af forholdet i det hele.
Hvorledes skal man forklare sig opståeisen og uddannelsen af
prævelikvantsken? dette kæltringernes kunstsprog, om hvilket Rask
: 2 med rette kunde sige, at det er »temmelig forskelligt fra den tyske
rotvælsk«, hvormed det dog på den anden side har så mange
berøringspunkter. På forhånd tör man afvise en hver tanke om, at
jyske omløbere tid efter anden skulle have sat sig hen og ved
( hjælp af tysk-rotvælske (og tysk-sigenske) ordbøger have
sammentømret deres sprogbygning. I jyskheden af den grammatikalske
underbygning, som denne viser sig hos Dorph, ligger ikke engang
noget bevis for, at de oprindelige bygmestre har været indfødte;
ti selv om man vil skrive de for ved i anm. 6 anførte former på
det ældre nedertyske (nederrinske) rotvælsk kan jeg ikke domme, da jeg
ikke har kunnet opdrive den ordliste over hint, som en forhørsdommer
Vernée i Hoorn har meddelt i Algemeene konst- en letterbode 1814 nr
13. Sml. for ved i anm. 12.
41. „Schoyen grassari, ineedere cum impetu; schoyen gaen, dåre se
in pedes" Kilianus atictus ved Ludolf Potter 1641 og m&ske i tidligere
udgaver (den første var fra 1605), men ikke i Kilians egen sidste udgave
1599. Ilexliam Het groot Woorden Boeck 1658 „schoyen, to make speede
or to goe in haste" sagtens efter Potter. Hoogstraten Nieuw
Woorden-boek 1704 „schooijai snei loopen, — bedelen" [d. e. løbe omkring på
tiggeri, hvilket de jyske natmandsfolk selv kaldte at skaje: Saml. til jysk
historie og topografi 3, 127 og 131]. — 1 en hyrdesang fra Winnezeele
hos Firmenich 3, 697 hedder det:
myn koen eeten savoyen,
de ionnne [die ihre] moend’ er [miissen da] nog srhoym"
med anmærkning „schoeyen faulenzen, aus Faulheit bettein".
42. Dette er vei også meningen af Ahlefeldt Lavrvigs ytring 1836,
at det „eget idiom", de taler, „på ingen måde må forveksles med det
såkaldte tyvesprog".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
