Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
jeg mener at burde forklare ved fortsat forplantning i lige linie fra
i«6 Taterne og deres efterkommere, ikke som tilfældigvis af tyske
gaunere indpodede sideskud; hvilken sidste betragtningsmåde heller
ikke finder tilstrækkelig stette i beskaffenheden af de mig bekendte
rotvælske ordbøger.
En enkelt overensstemmelse i udtalen af Sigenerord i det jyske
kæltringsprog og i det svensk-norske fantesprog (j — for dsch —)
er for uvæsenlig, til at den i nogen måde kan rokke antagelsen af
’7 Sigenernes förste indvandring i Sverrig-Norge og i Jylland
(Danmark) fra hver sin kant. For så vidt ligheden i dette punkt ikke
er medbragt fra forskellige sider, kan den let være fremkommen
ved senere udvikling i samme retning. Man behøver derfor ikke
at antage, at der har været Tatere mellem de til Sverrig-Norge
over Danmark vandrede rotvælskere.
(8 Langt fra altså, som nogle har gjort, at betragte Taterne som
stamfædre for det (18de og) 19de hundredårs »natmandsfolk«,
antager jeg, at et — tilmed ved krydsning fortyndet — afkom af
Tatere kun har udgjort en ringe brøkdel af natmandsfolkenes tal.
Dertil kom affødninge af hine rotvælskere, som, inden de opgav
deres tyske nationalitet, havde givet stødet til dannelsen af
»præ-velikvantsken«, der lidt efter lidt tik et overvejende dansk præg.
Ti broderparten af »natmandsfolkene« (i navnets videre betydning)
nedstammede fra indfødte omstrejfere: først og fremmest fra
nat-B mændene, men også fra undløbne fanger eller straffede forbrydere,
56. Muligheden heraf nægtes ej heller af Henrichsen i Månedsskr.
f. literatur 18, 19 og 31.
57. Sml. or. for s. 291 i anm. 7.
58. F. e. Worsøe, se ov. for s. 259 anm 85 jf. Moltke ned. for i det
sidste vedhæng; og sml. Ursin Stiftsstaden Viborg s. 224. Mere korrekt
siger Boeck (1835): „sikkerligen gives der flere iblandt natmændsfolkene, der
stamme fra hine, vore love kalde Tatere". Disse omtales af andre (Billow
i Vil», samler 1835 nr 59, Ahlef. Lavrvig 1836), som var det et andet
folkefærd end Sigenerne, sml. ov. for s. 314 f. anm. 73. At der har været
Taterblod i de s. 320 og347 f. omtalte 1 ilandske „efterkommere af
kæltringer" kan sluttes af det dem tillagte navn og udseende; medens de to
bevarede ord vidner om Tatersprogets tidligere fortrængelse.
59. Temmelig magtesløse blev endnu i det 19de hundredår
regeringens bestræbelser for at sikre de løsladte arbejde eller underhold, se
f. e. kancelli-cirkul. V 1804 § 15, kanc.-skriv. y 1811, og sml. ov. for s.
283 ff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
