Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vedhæng - B. Om natmænd og natmandsfolk - 16. Tillæg om den i foregående stykke antydede symbolske æresoprejsning (fanesvingning til tegn på „uærligheds" ophør)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
dreven analogi med stokkerknægtene udvidede skikken sig til
nat-mandssönner som sådanne, tor så vidt der — undtagelsesvis —
åbnedes dem adgang til hæren.
Når altså en kaneelliherre under forhandlingen om det
Hell-friedske andragende (1792) henstillede, om ikke generalitetet kunde
få de to natmandsdrenge anbragte som »stokkerknægte« ved et af
regimenterne, så var dette en efter omstændighederne ret naturlig
udvej, hvis benyttelse imidlertid vilde have støttet fordommen til
bægge sider. Skikken kom overhovedet oftere, fra forskellige
synspunkter, på tale under forhandlingerne om natmandssagen i disse
åringer. Nogle anså allerede det, at den tåltes, om ikke just som
en stiltiende godkendelse af, så dog som en skadelig
tilbagevig-ning for den herskende folkemening om visse stillingers
»uærlighed« i og for sig. Således byfoged Gad i sin betænkning
af \3 1792 (igen indsendt 1794), når han ytrer, at »ingen
Stöcken
knægt| skulde agtes infamia minori notatus for Fahnen
var svunget over ham«; og Københavns magistrat i sin [-erklæring af JJ 1792, hvori som medvirkende grund til den i
bånd-værkslavene mod natmandsfolkene rådende fordom anføres den »i
militair Etaten endnu brugelige Maade, at slige Personer med en
vis Ceremonie erklæres for ærlige forend de i Tienesten
antages«-Fremdeles amtmand Hauch i Tisted g 1793 med hensyn til
natmændene: »ingen Falmes Svenkning eller anden gyselig
Ceremonie behøves for at giöre et Menuiske ærlig, som allerede er det«.
Fyldigst udtaler sig B. G. Sporon (Koldinghus 1794):
»Dersom Skarpretterens folk [i stedet for natmændene] forrettede alt
det som ved Executioner var fornødent, veed jeg ikke om nogen
Uærlighed skulde være at befrygte: thi da det er mig ikke bekiendt
at Skarprettere nogensteds i Laudet ansees i mindste Grad uærlige, 8
saa kuude man maaskee formode at haus Folk, som assisterede
ham, heller ikke bleve anseete derfor. Men i den Henseende maatte
det tillades mig at erindre at det nok vilde være fornødent at sætte
Gevaldigere, lige til den nederste, ved Regimenterne paa samme
Fod, og borttage al Macula fra dem, om det endnu er som det har
8. Stiftamtmand Pen ti i Ålborg foreslog 1803 den samme
kombination: da vilde fordommen tabe sig; „thi for Skarpretteren selv har Almuen
dyb Ærefrygt".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
