- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
3

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledning. — Den franske Roman fra Chateaubriand til Balzac. — Plan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kraftig Straale strømmer ud. Det, som hænder i den franske Poesi
i det nittende Aarhundrede, er ogsaa netop det, at Karret gennem

*


Generationernes fortsatte Arbejde bliver gjort stærkt nok til at mod-.
tage og rummeligt nok til at optage Tidens Strøm. Det er fremfor
alt Romanen, det her drejer sig om, selv om ogsaa Lyrikken tages
i Tidens Brug baade til efter Lucretius’ Mønster at give en Livs-
anskuelse Udtryk og til at skildre Samfundets Brydninger. Alligevel
er Romanen med dens Evne til at optage det Billede, Digteren
bærer i sig, helt og uforandet Naturalismens virkelige Udtryk. Baade
Theatret og Verset har Love, hvis Virkninger strækker sig ind over
Behandlingen af Emnet. Den fulde Realitet kan ikke opnaas paa en
Scene, prøver man derpaa, vil Forsøget mislykkes — Naturalismens
Historie kan tale derom —, og Verset kræver et Hensyn til Formen,
som svækker Sandheden. Skildringen af Naturalismen bliver derfor
først en Skildring af Romanen, hvis Rammer udvides og styrkes
gennem det nittende Aarhundredes Poesi.
Det Spørgsmaal, vi nu maa søge besvaret, er derfor dette: hvad er
der sket, siden Chateaubriand, Fru de Staél, Senancour og Constant
i Aarhundredets Begyndelse, efter at Rousseau havde givet Stødet til
til den moderne Roman, udgav deres Romaner, og til Balzac i Aarhun-
dredets Midte segner under Vægten af den menneskelige Komedie?
Straks i Aarhundredets første Romaner gør Digterne Romanen til
Udtryk for deres egne Oplevelser og Tilstaaelser. Skønt baade René,
Obermann, Adolphe, Delphine og Corinne altid grubler over deres
eget Forhold til „Samfundet", bryder Baand, foragter Sædvaner og
ligger under for Fordomme, som udefra Livet kastes ind over deres
Eksistens, lægges dog Hovedvægten ikke paa Samfundet, men paa
den Enkelte. René maa over til Amerika, Obermann flakker i ni
Aar om fra Sted til Sted, Delphine maa til det forjættede Land
Schweiz, og Corinna maa flygte fra sine Venner for at komme til
Opgøret. Chateaubriand fordrer mest Dekoration, mest Storm og
Lyn, men bort maa de alle. Samfundet foragter de — alle disse, der
mere eller mindre blev aktive Deltagere i Samfundskampene —,
men de studerer det ikke, eller studerer det i hvert Tilfælde kun
ved Hjælp af deres Følelse. Fru de Staél, der havde haft sin Sam-
tids Stormænd i sine Saloner, kender kun Typer, som blot er altfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free