- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
7

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledning. — Den franske Roman fra Chateaubriand til Balzac. — Plan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

L
CONSTANT 7
vede ikke denne Kulde uden at være blevet hærdet i en Skærsild/
Hans Journal intime er et af de interessanteste Vidnesbyrd i den
moderne Litteratur, fordi en oprevet Sjæl her finder et fuldstændigt
og oprigtigt Udtryk. I de korte, aldeles kunstløse Notitser har Con-
stant noteret hver Følelse, der gennemstrømmede ham, den evige
Debat, han førte med sig selv eller i Tankerne med de Kvinder,
hvis Elskov han stræbte efter eller søgte at unddrage sig, altid med .
Følelsen af at gøre dem ulykkelige og sig selv uværdig. „Der er to
Personer i mig, og den ene iagttager altid den anden“, skrev han
en Dag. Saaledes blev Romanen Adolphe til.
Her er en Mand, der har iagttaget Kærlighedens Hendøen uden
at lade sig forstyrre af de gængse Fagter eller de bevægede Optrin.
Skildringen af Adolphe gør det samme sandfærdige Indtryk som en ,
videnskabelig Afhandling, intet er glemt, intet er anset for at være
for ringe til at anføres, selv de Tanker, som helst jages paa Flugt,
de, som hverken gør Adolphe elskværdig eller ædel, er tagne med.
Her er endelig en Elsker, der er mere end en Ulykkelig, som pro-
mener sin Melankoli gennem den gamle eller den nye Verden, Adol-
phe er en Mand, sikkert nok paa Bunden haardhjærtet og forfæn-
gelig, men en Mand, der føler, at Livet har Brug for ham, og som
ender med at foragte den Kærlighed, han oprindelig attraaede, fordi
den standser ham. Men for Corinne var Oswald ikke stort mere
end Harpen, som hun faar overbragt i de bevægede Øjeblikke og.
stemmer efter Behag. Da hun slipper ham, er alle Strængene brudte,
alle Melodierne forstummede.
Ganske vist er Slutningen af Adolphe ikke i Samklang med det
ø rige. Constant ender sin Bog i samme Tone som Fru de Staél:
Bebrejdelser mod Samfundet, Heltindens Død, Heltens Fortvivlelse
— han holdt sig til Litteraturen, thi han havde intet Selvoplevet
at støtte sig til her: hans Forhold til Fru de Staél var ikke endt,
da Romanen skulde endes.
Tilsidst rystede hans Haand altsaa dog. Det betyder for Roma-
nens Historie, at heller ikke her var Udviklingen endt. Var Skild-
ringen af Hovedpersonens Psykologi end videnskabelig anlagt,
mangler .Konsekvensen, ligesom man ogsaa blot hører, at Samfun-
dets Krav og Kampe kalder paa Adolphe men ikke ser det og op-
lever det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free