- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
8

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledning. — Den franske Roman fra Chateaubriand til Balzac. — Plan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I den følgende Generation af Digtere forrentes den Arv, som
Forgængerne efterlod, i en saadan Grad, at den oprindelige Kapital
næsten gaar i Glemme. Paa ethvert Punkt skabes videre med en
Kraft, som synes nyfødt.
Tre mægtige Strømme springer ud fra disse Kildevæld: den ro-
mantisk-historiske Roman, den analyserende Roman og Samfunds-
skildringen.
Den historiske Roman, saadan som fremfor alle Hugo og Vigny
skrev den under Chateaubriands og Walter Scotts Paavirkning,
hviler paa en realistisk Theori. Ganske vist svarede Resultatet ikke
til Theorien, for det første fordi Digternes historiske Kundskaber
ikke var saa fuldstændige, som det maatte forlanges, og for det
andet fordi Personernes Kærne — hvis der er nogen — er skabt
af Digteren selv uden Hensyn til Historien.
. Naar da den historiske Roman ikke tilfører den psykologiske
-Skildring større Værdier, ligger det først og fremmest i, at dens
Digtere ikke havde deres Betydning paa dette Punkt. Navnlig ikke
Hugo, skønt der er visse Sider af en ung Mands Lidenskaber, som
i Notre-Dame de Paris skildres med stor Oprigtighed, fordi Digteren
under Kostymet haabede, at ingen skulde opdage, hvorledes han i
Virkeligheden skrev om sig selv.
/ Men selv om Personerne ikke føler, „historisk",og ikke kunde
/gøre det, har Digteren ved at sørge for, at deres Omgivelser
var historiske, gjort Romanens Rammer videre, end de var før.
„Man begynder i vore Dage at forstaa, at den nøjagtige Lokalitet
er et af Virkelighedens første Elementer," skrev Hugo i sin Crom-
well-Fortale. Det var maaske overflødigt at sige det med saameget
Eftertryk efter Chateaubriands Romaner og Fru de Staels Corinne,
men Ordene blev grebne med en frisk Sans af Hugo og hans Sam-
tid. Man vendte sig først med megen Glæde mod det i Tiden fjærne,
man fordrede Sandheden dér, hvor det var mindst magtpaaliggende
at finde den, men i selve Fordringen ligger Vinket. Den Dag, Dig-
terne søgte den nøjagtige Lokalitet i de Stuer, Gader og Landskaber,
de kendte fra deres eget Liv, var Romanen flyttet ind i Realiteten.
Og samtidig sprængte den historiske Roman — som Maigron
smukt fremhæver det1
) — Jeg- og Brevformen. Her er Walter Scott

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free